- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
269

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

269
1245. Islandsie Begivenheder. Kolbeins Ded.
blandt hvilke sikkert ogsaa Gissurs, om Vaaren til en Overeenskomst
imellem dem, hvorved det bestemtes, at alt deres Mellemvcrrende skulde under
kastes Kong Haakons Dom, og at de til den Ende begge to den forestaaende
Sommer skulde begive sig over til Norge. Kolbein skulde udrede til Thord 60
Hundreder i Nejsegodtgjorelse, og dette fremskaffedes ogsaa ganske rigtigt til
Hvitaa, hoor Thord, som det synes, agtede at indstibe sig med den for
hen ncrvnte Eyvind Bratt, der var afsejlet fra Island Hosten forud,
men formedelst Storm havde maattet gjore Venderejse og lcegge op i
Hvitaa, hvor Skibet maatte blive liggende hele den folgende Vinter
Men Kolbeins Sygdom gjorde en uventet Forandring i alt dette.
Ta det leed ud paa Vaaren, blev han saa daarlig, at han maatte lcegge
sig til Sengs og folgelig ikke kunde tcrnke paa at rejse. Han lod da
sende Bud ester Gissur, og meddeelte ham, da han kom, at han agtede
at overdrage ham og Brand Kolbeinsson alle sine Godord. Men Gis
sur svarede, at det nu ej var ham belejligt at overtage dem, hvorimod
han var beredt til at staa Brand bi ester bedste Evne. Man maa antage,
at Gissur ikke vilde udscette sig for de uophsrlige Angreb af Thord,
som vilde blive Folgen as at denne ikke fik sine lcrnge forholdte fcrdrene
Godord i Eyjafjorden tilbage; eller og havde han, ifolge den af os tid
ligere fremsatte Formodning, maatte give Kong Haakon det Lofte, ikke
at indlade sig i nogen umiddelbar Kamp med Thord. Ogsaa Brand maa
have erklcrret, at han itte agtede at befatte sig med Gooordene i Gyja-,
fjorden. Thi Resultatet af disse Overlwgninger ved Kolbeins Todsleje
blev, at man sendte Bud til Thord, og tilbod ham hele hans Fcrd
renearv saavel som Hovdingdommet over alle Hereder nordenfor tzjxna
dalsheiden, altsaa Eyjafjorden med de Migere beliggende Thingsokn,
imod at han tilsagde Grid og indgikForlig. Brand derimod skulde have
alle Herederne vestenfor Mnadalsheiden, altsaa Skagafjorden, Hunafjor
den, Midfjorden og Rutafjorden, hvor de fleste Godord allerede tilhorte
ham, stjont han havde midlertidigt overladt Kolbein dem, og hvor han
derhos var meget populcrr. Brand og Gissur skulde gjensidigt under
såtte hinanden. Ved denne Raadslagning var ogsaa Brands Fader Kol
bein Kaldaljos, saavel som dennes Tatterson, Brands Systendebarn,
Abbed Brand lonsssn tilstede. At Thord modtog Tilbudet, forstaar
’) Eturlunga Saga VII. 35.
°) Naar Abbed Brand lonsftn her, saavel som tidligere, ved Beretningen om
Forliget ved Hvitaa-Bru, kaldes Abbed, da er dette egentlig en Anachronisme, da
Brand ikke induiedes til Abbed strend i 1247, t hvilket Aar hans Formand Arnor
frasagde sig sin Post. Men vi folge h« Eagafiriverens Grempel, og det ter
maasiee hcende, at Brand allerede ftere Aar for sin Indvlelse, som en hojbyr-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free