Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
1245, Islandske Begtvenheder. Thords Wrgjerrighed.
Wrgjerrighed strcebte endnu videre. Han vilde blive Herre over hele
Nordlandet, ja maastee endog, om det kunde lade sig gjsre, over den hele
O. Og dette bersvede ham om en foje Tid den Popularitet, som han
nu umiskjendeligt havde erhvervet sig.
29. Thord Kakales Herstesygc og Strid med Brand Kolbeinsssn om Her
rcdsmmet paa Nordlandet. Haugsnes-Slaget. Thord og Gissur underkaste
sig Kongens Dom og drage til Norge.
I Fsrstningen var det nu heel ftedeligt paa Island. Thord til
bragte Hosten og Vintren paa Grund, og Brand paa sin Gaard Stad
i Skagafjorden, hvor han holdt et prcegtigt Huus, og hvor alle Kol
beins forrige Folgesvende samlede sig om ham. Men snart viste det
sig, at Thords Wrgjerrighed endnu ikte paa langt ncrr var tilfredsstillet,
og at to saa mcegtige Hsvdinger, som han og Brand, hver omringede
as en heel Skare urolige Tilhcengere, der indbyrdes hadede hinanden til
det yderste, ikke kunde bo noer ved hinanden uden at komme i Uenighed
paany. Hvad Thord angaar, da synes han endog at have ssgt Anled
ning til at velte sig md paa Brand. Anledningen tog han as nogle
Lystigheder med Dans og andet Fjas, som Brands Mcend havde om
Vintren, hvorved der forefaldt Dtringer og andre Hentydninger, som
Thord, da de forebragtes ham, ansaa forncrrmelige. Det var vel heller
Me ganske frit for, at disse Mringer eller Hentydninger virkelig vare
rettede mod Thord og hans Mcend, thi Brand selv ansaa det nodven
digt at irettescette sine Mcend derfor, og bede dem tie stille med saadant,
da det ellers kunde afstedkomme megen Skade. Men saa farligt var det dog
vel ikke, hvis Thord selv ej havde grebet Lejligheden til at yppe Kiv.
Dette begyndte dermed, at han eller hans Mcend fremkom med Fororin
ger paa flere Gaarde i selve Skagafjorden, og erklcerede det for Brud
paa det stuttede Forlig, hvis de ikke bleve dem opladte. Da Brand,
som man kunde vente, gjorde Vansteligheder herved, paastod Thord at der
burde sluttes et nyt Forlig, og ytrede at intet Forlig var tilbsrligt,
eller saadant som man kunde vente overholdt, nåar han ikke derved fik
sig hele NordlVndinge-Fjerdingen overdragen ’). Han vilde heller
ikke give Slip paa Borgarfjorden, paastydende at Thorleif i Garde, den
mcegtigste Mand i den Egn, ikke lcenger var hans fuldkomne Ven Allerede
’) Dette siges ikte udtrykkeligt i Sagaens Beretning, men kan stes af Brands
strår nedenfor omtalte Brev.
2) Saaledes heder det i Brands Brev, uagtet intet derom tldligere ytres.
Man stulde heraf formode, at Kongen har villet overdrage Borgarfjorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
