- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
278

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

278 Haakon HaakonSftn.
ftrte Princip, idet han erklcrrede det for upassende, at Islands Folk
ikte lige saavel lsd under en Konge som ethvert anoet Folk i Verden,
Der blev nu ogsaa i den afdsde Botolfs Sted udncevnt og indviet en ny Biskop
til Hole, den for omtalte Henrik KaarssM, Nordmand ligesom Sigvard
og Botolf, en Mand as ualmindelig og Kraft, og som sjen
synligt netop blev sat paa denne Post for at virke i Kong Haakons In
teresser. Thord var klog nok til at ssge Biskop Henriks Venstab,
hvilket det ogsaa ganske lykkedes ham at vinde, og Henrik ssgte igjen
at stemme Cardinalen gunstigt for Thord. Kong Haakon lod Gissur
og Thord atter fremstille deres Sag i Cardinalens Ncerv(rrelse, og da
Cardinalen hsrte, hvor mange Frcrnder Thord havde mistet i Striden
med Gissur, traadte han, siges der, ganske paa hans Side, og fandt
at Thord havde lidt stor Overlast. Det kan nu vistnok heller isse
negtes, at Gissur havde faret haardt frem mod Sturlungerne, og at
det for Cardinalen, der umuligt paa den korte Tid kunde have sat sig
tilbsrligt ind ide indviklede islandske Forhold, maatte synes, som om Thord
havde langt mere Ret paa sin Side, end den blodbestcrnkte Gissur.
Men Biskop Henriks Forestillingar have dog sikkert bidraget meget til
fra fsrst af at stemme ham gunstigt for Thord, og til at fremkalde det
Raad, som han nu gav Kongen. Han vilde nemlig, som der siges, ikke
hsre om andet, end at Thord stulde sendes ud til Island for at overlage
Bestyrelsen, medens Gissur derimod stulde blive tilbage; dersom Freden i
Landet stulde blive as Varighed, maatte kun, meente han, een Mand forvalte
det Hele. Saaledes blev det nu ogsaa afgjort, uden at der afsagdes
nogen egentlig Dom mellem Gissur og Thord. Gissur maatte til sin
store Sorg blive tilbage, og Kongen overdrog ham imidlertid en Sys
sel Throndhjemste, sandsynligviis i Gauldalen. Thord og Bi
skop Henrik sendtes derimod ud med Cardinalens Skrivelse, og med det
Grende til Indbyggerne fra Kongen, at de skulde underkaste sig hans
Herredsmme og vedtage at betale ham Skat. Med Thord og Bistop
pen fulgte ogsaa Aron Hjorleifsssn, der ester langvarig Landflygtighed
lcrngedes efter at ste sit Fcedreneland igjen, og som Thord baade ester
Kongens udtrykkelige Paalcrg og paa Grund af det Venstab, han selv
ncrrede for ham, lovede at tåge sig af paa det Vedste, hvilket Leste han
cerligt holdt. Derimod maatte Thords Frcrnde, den unge Thor
gils Bsdvarsssn Skarde, der allerede siden 1244 opholdt sig i Norge,
blive tilbage hos Kongen som et Slags Gissel for Thords Trostab.
Paa samme Tid, siges der, holdt Kongen ogsaa mange andre mcrgtige
Mcends Ssnner tilbage i Norge. Heri fulgte han ganske Olaf den hel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free