- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
294

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

294 Haakon HaakonSfpn.
eller mindre end et Brev fra Kongen udeluttende til Thorleif, som her
fik strenge Ireltescrttelser, fordi han havde siddet Kongens tidligere Brev
overhorig; han truedes med alvorlig Straf, dersom han itte underslot
tede Gissur og Thorgils efter bedste Gvne. Thorleif bod ej lcenger
nsgen Trods, men erklcrrede sig villig til at bode efter gode Mcends
Skjon, fordi han, som han sagde, var kommen senere til Kongen, end
denne havde bestemt ham Tiden. Videre tramgte Thorgils ikte for dette
Sinde paa Bonderne om Anerkjendelse, men Egil Salmundsssn, Snor
res Systerson, der for Tiden boede i Reykjaholt, maatte efter gjen
tagen Anmodning og saa godt som tvungen afstaa Thord Besiddelsen af
denne Gaard, hvorhen Thord efter Modet begav sig. Dette var hans
forste Optrceden blandt Borgfjordingerne. Den var intet mindre end
stikket til at vinde ham selv eller Kongens Sag Tilhamgere ’).
Anderledes gik det Gissur, der var bleven bestikket til Forstander
for Hereder, hvor han allerede besad In oyggernes Hengivenhed. Saa
snart han var landet, begav han sig med Finnbjorn og Abbed Brand,
der havde modtaget ham ved Ankomsten, vester til Skagafjorden, tilstev
nede et talrigt Mode, og lod her Kongebrevene oplcese; og alle de Til
stedevssrende, naturligviis med Undtagelse af Gyjulf Thorsteinsson, sam
tyttede med Glcede i at antage Gissur til Hovdmg. Gyjulf, som havde
indfundet sig paa Modet med sit Folge, men som nu paa denne Maade
blev afsat fra Befalingen over Skagafjorden, utrede itte stort, da dette
ej vilde have nyttet til noget, men arbejdede siden desto ivrigere, aaben
bart og hemmeligt, mod Gissur. Paa dette samme Mode er vel ogsaa
rimeligviis Finnbjorn Helgesson bleven anerkjendt som Forstander for
de nordostlige Hereder. Han reed i det mindste strår nord til Reykja
dal og opflog sin Bolig paa Grenjadarstad. Hvor vidt Gyfjordingerne
nu strår underkastede sig Gissur eller ej, eller om der overhoved var
Gyfjordinger tilstede ved Modet, vides itte. Rane Kodraansson boede vel
endnu, trods sin Fredloshed, paa Grund, som Thord Kakales Fuldmwgtig,
men det synes itte rimeligt, at Gyfjordingerne l<rnger end nodvendigt
stulde have stjottet om at erkjende ham som Hovding for det hele District.
Dog lader det til, at Gissur for det forste ej brfattede sig med Gyjafjorden,
hvor Thord Kakale havde sine fleste Tilhcengere og Besiddelser, og at
Rane saaledes en Tidlang har vedligeholdt sin Myndighed Fra
Sturlunga Saga, VII. 9.
’) Gndnu i 1853 finde vi ham paa Grund i Gyjafjorden „som den der forestod
Thord KakaleS pfononnfie AnliMNder" (Sturl. Saga IX. 2), medens derimod
Eyjulf, som vi ville ste, maatte rippe op fra Skagafjorden. Rane omta
les tidligere i samme Aar som mcegtig og farlig (VIII. 16).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free