Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 Haakvn HaakonSsen.
det heder, Wb nok saa vel af mellem dem, stjsnt Thorgils ikte ganske
var tilfreds med den Maade, hvorpaa Gissur kom ham imode, og der
for i al Hemmelighed bad sin Ven og fordums Hirdkammerat, Anund
Bistopsfrcrnde, der nu opholdt sig hos Gissur, at iagttage denne og
soge at komme under Vejr med, hvorledes han egentlig var sindet imod
ham, samt derpaa at tilskrive ham derom. Anund lovede det. Ved
denne Lejlighed, da Gissur var i Ncerheden og kunde understotte ham,
indkrcrvede og oppebar Thorgils i Kongens Navn Landslejen af de for
hen omtalte, til Snorres Jordegods horende Gaaroe Brssastad og Gy
vindarstad, der laa i Ncerheden af Vide og egentlig udenfor det ham
selv anviste District. Thorgils, som paa Henrejsen havde gjestet Thor
leif i Garde, og sundet en meget kold Modtagelse, besogte paa Tilbage
vejen hans Broder Bodvar i 80, der stod i et ncrrmere Forhold til
ham, som gift med hans Moders Syster, og med hvem han derfor og
saa kom meget bedre ud af det; han stjenkede ham endog betydelige For
ceringer, og klagede for ham over Thorleifs Uvenstabelighed og den Man
gel paa Kjcrrlighed, han troede at have sporet hos Gissur. Hvad Trost
Bodvar gav ham, siges ikke ’).
Io lcrnger Tiden leed hen, desto mere tiltog Thorgils’s Upopulari
tet. Hans Hverv indtog allerede i og for sig mange imod ham, og hans
Heftighed og Voldsomhed gjorde Stemningen endnu vcerre. Det faldt
ham, som sagt, vansteligt at skaffe Underhold til sine mange Huusfolk;
der blev sendt Bud rundt omkring i Hrredet, for at opkrcrve Saudetol
den, som vel blev ydet, dog itte fuldstcrndigt eller villigt, og han saa sig
tillige i den Nsdvendighed at maatte lade opkjobe Slagtefcr. Men paa
det fsrste Sted, hvor Thorgils lod forhsre derom, negtede man reent ud
at scrlge. Harmfuld begav han sig nogle Dage senere selv derhen med
sit Folge, og forlangte Slagt tilkjsbs, men Bonden negtede det fremde
les, hvorover Thorgils blev saa opbragt, at han overfaldt baade ham og
hans Broder med rasende Hug og Slag. I Forbitrelse reed han derfrå til
den for omtalte Hauks Gaard, hvor Bonden sagdes ej at vcere hjemme;
Thorgils, som ej troede dette, flog til den Mand, der meldte ham det,
med Ridepisken gjentagne Gange, saa han styrtede, og da han siden fik
hore at Hauk havde gjemt sig i Kirken, truede han ham paa Livet, hvis
han ej underkastede sig de Vilkaar, man fandt for godt at paalcegge ham.
Der var itte andet for, end at overgive Thorgils Selvdom, skjent han,
itte Hauk, var Forncrrmeren. Det urimelige heri indsaa endog Thorgils
selv Dagen efter, da Breden var gaaet af ham, og han roligere kunde
tcenke over Sagen. Han sagde, ncesten stamfuld, til Huusfruen, at hun
lKSturlunga Saga, VIII. 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
