- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
299

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

v
1252. Isl. Begivenheder. Vestfjordingernes Planer mod Thorgils og Gissur. «"^
Sturla lod forståa, at der nok siden vilde komme Sager op, som godt>
gjorde at han og hans Venner havde haft Ret i at betragte Thorgils
som deres Fiende. Hvad han her sigtede til, var noget, som Kolbein
Gran havde forebragt ham, maastee i god Tro, maastee og for at op
hidse ham og hans Venner saa meget mere mod Thorgils, nemlig at
denne skulde have lovet Kong Haakon at drcebe Sturla, ligesom Gissur
Thorvaldsson havde drcrbt Snorre Sturlasson Thorgils svarede at
han not skulde vide at mode enhver Bestyldning nåar man ikke reent
ud loj paa ham. Terpaa afbrod Sturla Samtalen, som han sagde le
dede til intet, og hver gik til sit. Thorgils vendte tilbage til Reykja
holt, itte betvivlende, at han nu i Ravn havde en virkelig Fiende, men
uden dog at frygte for noget Overfald af ham eller hans Venner. Han
lod gjore Forberedelser til Julehelgen, og nojcde sig med at lade holde
Vagt vestenfor Hvitaa
Itte lcenge efter tom en Bekjendt af ham, der havde vcrret baade
i Vestfjordene og nu sidst hos Gissur, til ham med et Brev fra den
oven ncrvnte Anund Bistopsframde, hvori denne meldte ham, at han efter
hans Bon havde iagttaget Gissur, og sundet, at Thorgils gjorde bedst
i at holde sig til Vens med ham, uden dog at stole alt for meget paa
ham; for Resten vilde han itte sige noget til hans Forklejnelse! for
Gissur vilde ingen Gfterretning vcere behageligere end den, at Thorgils
havde vcrret den forste til at beståa en Dyst med Vestfjordingerne.
Overbringeren af Brevet forsikrede, at disse bestemt havde noget i
Gjcere, siden det var saa uroligt paa alle Kanter; Kolbein og Svart
hovde vare sendte vester i Fjordens nogen egentlig Folkesamling kunde
han itte sige han var bleven var, men Thorgils burde dog itte des
mindre vcrre paa sin Post. Thorgils synes dog itte at have fulgt dette
kloge Naad.
At Ravn, Sturla, og de ovrige Hovdinger der vester virkelig
ponsede paa at overfalde baade Thorgils og Gissur, er allerede ovenfor
berettet, og kort for Juul droge de afsted med «0 Mand. Kolbein,
Svarthovde, Nikolas Oddsson, Ginar Thorvaldsson fra Vatnsfjord, o.
fl., vare alle sammen med. Te havde listigt ladet udspejde Thorgils’s
’) Bestyldningen var, som vi ville ste, visselig usand, og det er maastee i Or
tjendelsen deraf, og med en vis Mrgrelse over at have faestet Lid dertil, at
Sturla ThordssM siger i Haafon Haakonsftns Saga Caft. 276 om Kolbein
Gran, der dog hsrte til hans Parti: „Thord Kakale sendte ud til Island
Kolbein Gran, og denne tyktes just itte at bidrage stort til at forlige Ge-
mytterne, da han var kommen hjem."
°) Sturlunga Saga, VIII. 10.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free