Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308 Haakon Haakonsfgn.
hvite, der var med i Biskoppens Folge, kunde her ikke bare sig for at
udbryde! „sligt vovede I nok itte at sige, dersom I sad saa ncer ved
Kongen, som I nu sidde ved Biskoppens det sommede sig bedst for eder,
at overgive alt til Kongens Forgodtbefindende, og selv at forlade Landet".
Men de bade Eystein holde sin Mund; han kunde vcere nok saa brav Kjob
mand, men med Forligsmegling havde han intet at skaffe; Thorleif i
Garde var af Thord sat over Heredet med deres Samtykke, og denne
Forfining vilde de forsvare. Nu indtraf ogsaa Abbed Brand og Bod
var i Bo med nogle Bonder; da Abbeden af Biskop Henrik havde faaet
at vide, hvorledes Sagerne stode, bad ogsaa han Ravn og Sturla at
unde Thorgils et godt Forlig for den Overlast, han havde maattet lide
paa Stavaholt. De indvendte, at han havde brudt Freden i Heredet,
og siaaet og mishandlet Bonderne. Dette, meente Abbeden, maatte da
blive Bondernes egen, ikke Ravns og Sturlas Sag. Ogsaa Bodvar i
Bo ytrede, at man havde behandlet Thorgils alt for haardt, og at der
vel endnu torde virre dem, som vilde svige ham, om de kunde. Ravn,
som merkede at dette sigtede til ham, foor op, og spurgte om dette var
alt hvad man havde at sige angaaende Forliget. Bistoppen svarede, at
han intet mere havde at sige. Nu begyndte et Slagsmaal mellem en af
Ravns Mcrnd og Thord, der gjenkjendte ved hans Side et Sverd, som
tilhorte ham, og som den anden havde bemcegtiget sig paa Stavaholt.
Denne maatte give Slip paa Sverdet, men forst efter megen Modstand,
og under heftige Ordverlinger paa begge Sider, der endte med at Ravn
lovede ved Tid og Lejlighed at lade Thord undgjelde for dette. Under
saadanne Omstcrndigheder var der ej at tcrnke paa Forlig, og man skil
tes paa begge Sider i heftig Vrede. Bistoppen kom tun med yderste
Nod over Hvitaa, der imidlertid var endnu mere opsvulmet. Abbeden
fulgte ham til Reykjaholt, hvor de den folgende Dag, Blasiusmesse,
holdt en hsjtidelig Gudstjeneste, ved hvilken Abbeden selv prcrdikede. I
sin Prcrdiken berorte han til Slutning det Kirkeforbud, Bistoppen havde lyst
over Ravn og Sturla, og erklcrrede at han i alle Dele godkjendte det
og vilde have det iagttaget, dog saaledes at Presterne stulde kunne tåge
dem til Skrifte og tillade dem Kirkegang i Tiden mellem Skjerthorsdag
og Althinget, saafremt de tilstode Thorgils passende Forlig. Ved
denne Forkyndelse fik Forbudet egentlig forst noget at betyde; det gjaldt
nemlig hidtil kun for Henriks Bistopsdomme eller Nordlcrndingefjer
dingen, hvortil Ravn og Sturla ej Horte, og hvor de for Tiden intet
havde at gjore; nu derimod udstraktes det af Brand, midlertidig Be
styrer af Skaalholts Bistopsdomme, ogsaa til dette, altsaa til de tre
ovrige Fjerdinger, og de vare folgelig udestcengte fra Kirkegang over
det hele Land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
