Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310 Haakon Haakonsftn.
samme Mon som han fslte, at dette lykkedes ham, blev han ogsaa lige
gyldigere for Kongens Interesser, eller tog saa at sige Masken as, og
Thorgils havde vel den hele Tid forekommet ham alt for ivrig. Af
denne Grund begyndte ogsaa den gode Forstaaelse mellem Gissur og
Biskop Henrik at aftage. Vistoppen, der ligesom Thorgils var Kon
gens Sag hengiven, men megrt klogere, havde itte vansteligt for at
gjennemflue Gissur, og derved opstod en Kulde, som temmelig snart
gik over til formeligt Uvenstab. Det fsrste Spor dertil saa man, da
Vistoppen, som det allerede er berettet, ssgte at hjelpe Thorgils til
Herredsmmet i Skagafjorden; det ncrste maaskee, da han ssgte at forlige
ham med Ravn og Sturta, Gissurs Fiender. Gissur ssgte derimod
siden ester, som vi ville see, at saa Ravn og Sturta over paa sit Parti
mod Thorgils.- det bedstc Beviis paa, at han nu isse langer bavde an
det end sine egne Interesser for Sje. Men han ventede klogeligt, ind
til Thorgils ved sin Fremfusenhed havde gjort sig selv uskadelig for det
fsrste ’). Han havde midlertid indseet Nsdvendigheden af at opslaa sin
Bolig i Skagafjorden, hvis han vilde vare sikker paa at beholde Herre
dsmmet der, enten for sine aabenbare Fiender Gyjulf Thorsteinsssn og
Rane Kodraansssn, eller for Thorgils’s Tilhangere. Til den Gnde
havde han allerede strår efter lulen kjsbt Kolbeins forrige Hovedgaard,
Flugumyre, af hans Gnke Helga Samundsdatter, eller rettere af Vi
stoppen, hvem hun havde overdraget den, og nedsat sig der om Vaaren,
overdragende sit Forstanderstab paa Ssnderlandet til sine Ssnner, Hall
og Isleif. Gyjulf Thorsteinsssn lod han sige, at han itte snstede ham
boende i Skagafjorden; og Gyjulf vovede ikke andet end at fortrakke;
han nedsatte sig paa Madrevalle i Hsrgaardal, hvor Vistoppen overlod
ham Gaarden, der egentlig tilhsrte den der staaende Kirke, til Beboelse!
et endnu tydeligere Tegn paa Biskoppens forandrede Sindelag mod Gis
sur 2). Paa Flugumyre indrettede Gissur sig meget pragtigt, og fsrte
et stort Huus. Han reed, som nys navnt, meget mandsterk til Thin
get, medens kun faa Hsvdinger indfandt sig fra de vestlige Hereder, ikke
engang Lovsigemanden, Olaf Hvitastald, der frasagde sig sit Gmbede,
som det heed, for Vanhelses Skyld. Sturla og Ravn kom heller ikke,
af Frygt for Ufreden, som man sagde; og Gissur lod lyse Ssgsmaal
mod dem og alle de svrige, der havde varet med oem paa Stavaholtstoget,
fordi de havde efterstrabt hans Liv. Til Lagmand i Olafs Sted lod
l) Sturlunga Saga, vill. 16—18.
2) Sturlunga Saga, IX. 1. Dette Madrevalle er den samme store Gaard paa
hvilken Gudmund den mcegtige boede for 250 Aar tilbage, og som af ham
er bleven navnkundig, Senere (i 1296) oprettedes et Kloster der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
