- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
314

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

314 Haakon »Haafonssen,
holde sig oppe hos de mindre mcrgtige Hoddinger trcengte de mere
overordnede politiske Hensyn ganske i Baggrunden. Ogsaa for Thorgils
gjaldt det, forst at staffe sig et sikkert Fodfceste, forend han paany skred
til at agitere for Kongen. Den eneste, der vadde dceret i Stand dertil,
om han harde dillet, var den mcrgtige Gissur, men han hadde nu kun
sin egen Magts-Uddidelse for Oje. Dette indsaa nu ogsaa de ivrige
Hoddinger ganste klart, og man seer tydeligt, at ingen af dem, ej en
qang de, som stulde vcrre ncrrmere forbundne med ham, hadde noget
tiloders for bam, men at han, om end ikke hadedes, saa dog i det mindste
frygtedes af alle, og at det hos de fleste mere dar denne FrM, eller de
scrregne Omstcrndigheder, hdori de befandt sig, der hindrede dem fra at
tåge aabenbart Parti mod ham, end Hengivenbed for ham seld eller Fcel
ligstab i politiste Anstuelser. Afsagte Fiender dåre paa denne Tid egent
lig kun Gissur Thordaldsson og Eyjulf Thorsteinsssn, saadel som Nadn
Oddsson og Thorgils Skarde. Ester disse Hodedmcrnds indbyrdes
Stilling til hinanden rettede de odrige Forhold sig. Sturta, hdis Fa
miliehengidenhed drog ham til Thorgils, medens han for en stor Teel
dar afhcengig af Nadn, dodede derfor ikke offentligt at dcrre sig sit For
lig med him bekjendt, saa meget mere som han derded maastee ogsaa
dilde hade gjort sig mistcrnkt hos Gissur. At Sturta segle ncrrmere
Familieforbindelse med Gissur, kom ojensynligt for en stor Teel deraf,
at han fslte Ravns Oderlegenhed og Herredømme i Vestfjordene som en
trykkende Byrde, og derfor gjerne sogte Lejlighed til at staffe sig andre,
mcrgtige Venner, hdis Indflydelse kunde gjore ham mere uafhcrngig; der
for ncermede han sig og saa meget hellere Thorgils, skjent endnu kun
hemmeligt. Nadn derimod, som dar Vestfjordenes egentlige Herre,
kunde derfor itte med Ligegyldighed betragte hans doxende Magt, og
hans Forligsstutning med Gissur dar kun en Eftergiden for Ojeblittets
Noddendighed, uden at dcere oprigtigt meent. Endelig dåre Thorgils og
Gissur seld, som di hade seet, langt fra at kunne kaldes gode Venner og For
bundne, stjsnt det endnu ikke dar kommet, og paa Grund af Forholdene
ikke engang ret dilde kunne komme, til Fiendtligheder imellem dem. Hdad
der saaledes bestemte Hoddingernes indbyrdes Forhold, og andiste enhder
sin Plads, dar altsaa fornemmelig Egennytte og indbyrdes personlige
Antipathier; mar man undtager de saa Trcrk af Familiehengidenbed,
darmere Folelse og Wdelmod, som Sturta Thordsson og Thorgils
Skarde lagde for Tågen i drres Forhandlinger med hinanden, mode di
ellers kun kold, beregnende Egoisme og allehaande stette Tendenser; oder
hoved faar man det meest afstrcrkkende Billede af Scrdeligheds-Til
standen i Landet. Tro og Love agtedes ikke mere; Nedelighed traadtes
under Fsdder, alles Hcender vare lsftede imod hinanden indbyrdes: kort:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free