- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
316

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

316 Haakon Haakonssen
der Asgrim, der uden videre aabenbarede ham, at Gyjulf og Rane Kod
raansssn agtede at overfalde Gissur og hans Ssnnrr umiddelbart efter
Brylluppet og brcende ham inde, om de ikte kunde faa ham feldet paa
anden Maade. Asgrim anmodede Ravn i deres Navn om at gaa i
Ledtog med dem, saaledes at han med sine Mend paa et givet Tegn
stulde styrte oder Gissur inde i Huset, medens de andre angrebe udenfra.
At Gissurs Fiender saaledes vovede at henvende sig til Navn, der ej
alene nys havde fluttet Forlig med Gissur, men nu endog var en as
hans Gjester, viser noksom at de kjendte sin Mand, og ikte tvivlede om
at hans Had til Gissur var sterkere end hans Redelighed. Maastee at
der endog havde sundet forelsbige, hemmelige Tilnermelser Sted mellem
Gyjulf og Ravn, og at man nu tun nermere rykkede ud med Sproget.
Navn misbilligede vel, siges der, en saa rcrdsom Plan, og vilde selv,
som Gissurs Gjest, ikke have noget dermed at flasse, men han lovede dog
at holde reen Mund, hvilket jo i Virkeligheden var det samme som at
understolle Mordbrenderne. Gissur viste denne Gang ikte sin sedvan
lige Forsigtighed. Han synes at have folt fig aldeles tryg i Bevidsthe
den om sin Magt og det heldige Udfald af sine Underhandlinger, lige
som det ogsaa lader til, at hans Glede over det gode Giftermaal, hans
Son gjorde, og den Fred og Enighed, som denne Forbindelse vilde op
rette mellem de to bidtil saa fiendtlige Wtter, Haukadals-Wtten og
Sturlunga-Wtten, var aldeles ustromtet og derfor maastee forledede ham
til at betragte alt med mindre mistenkelige Blik end sedvanligt. Lo
verdag Aften indtraf Gjesterne, i alt meget over 12N, og fandt den her
ligste Modtagelse’). Da alle vare komne til Sede, stod Gissur op,
bevidnede sin Glede over at see Landets bedste Mend forsamlede under
hans Tag i Fred og Gnighed, efter at de mange og store Stridigheder, som
forben havde herflet imellem dem, nu hrldigviis vare bilagte; han hen
vendte sig serskilt til Sturta og Ravn, idet han udtalte det Haab, at
Forliget, som nys var sluttet mellem dem, vilde blive godt overholdt,
og at dette Gjestebud fuldkommen vilde besegle det gode Forbund og Svo
gerstab; for Sitterheds Skyld vilde han dog, tilfsjede han, sette Grid
mellem alle de Tilstedeverende, og saaledes fremsagde han nu den gamle
bsjtidelige Gridsformular. Den folgende Dag, som var den egentlige
») I Sturlunga Saga berettes vidlsftigt, hvorledes Bcenkene vare ordnede, og
hvorledes Gjesterne vare Mede til Scrde. Der er meget, som i mindre
Maalestot minder omKroningsgildet 1247, og man feer i det mindste, at den
gamle Stik med de to Rader Bcenke i Skaalen og Ildsted i Midten nu var
aflagt. Her var der ser Rade Vcrnke og enda en Deel Stole, langt fraKirken.
Man havde Lamper eller Lysekroner, hcengende i Tåget. Skaalen var 26 Alen
lang, 12 Alen bred.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free