Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 Haakon Haakonsftn.
var tilstede, og saaledes fm fsrste Haand kunde faa de sidste Nyheder derfrå
at vide. Ter fortcrlles, at han og nogle flere kort efter kom forbi en
Stue, hvor der var en Teel Folk inde, og hvor ern af dem, en Is
lcending, just fortalte om Kolbein Grans Drab, men paa en overordent
lig partisk Maade, idet han ssgte at forkleine Mordbrcrnderne jaa meget
som muligt, og udtrykkeligt sagde om den tapre Kolbein, „at alle havde
undret sig over hvor lidet han var for sig." Ta Thord hsrte sin faldne
Ven saaledes bagtalt, kunde han ikke lcrnger bare sig, men styrtede ind
med de Ord.’ „nu ville vi see hvor meget du er for dig," og flog til
den uredelige Fortcrller med en Dxe saa at han faldt i Svime ’).
Strår derefter rejste han oster til Tunsberg, hvor det nu var nsdven
digt for ham at vcere personligt tilstede og modarbejde Gissurs Indfly
delse. Tenne havde sundet en venlig Modtagelse hos Kongen, som alt
saa dog ikke kan have hast saa meget imod ham, hvortil det vel heller
ikke bidrog saa lidet, at den forferdelige Overlast, han havde lidt paa Flu
gumyre, i samme Mon maatte vcrkke Medfslelse for ham hos alle vel
tcenkende Mennester, som Mordbrcrndernes grusomme Ferd maatte vcrkke
Afstn. Den kloge Gissur undlod vist heller ikke at gjore sig sin Mar
tyrdom saa fordeelagtig som mulig. Ta Thord kom til Tunsberg, fandt
han derfor Kongen meget unaadigt stemt imod sig han Horte jo selv
til Mordbrcrndernes Parti, om han end ikke personligt havde kunnet deeltage
i deres Udaad. Thord dulgte heller ikke sin Harme; han taalte ikke en
gang Gissurs Ncervcrrelse, og holdt derfor til oppe paa Slotsbjerget,
medens Gissur boede nede i Byen. Dog varede det itte lcrnge fsrend og
saa denne Ncerhed blev ham utaalelig. Han traadte en Tag frem for
Kongen og bad ham indstcrndigt at sende Gissur andensteds hen, thi
skulde de lcenger vcrre i By sammen, sagde han, vilde det ikke gaa godt. „Kan
du da vente," spurgte Kongen, „at jeg saaledes kun paa dit Ord stal jage
min Frcende Gissur fra mig? eller kanste du ikke engang vilde vcere i Him
merige, nåar ogsaa Gissur stulde vcere der?" „Io jeg vilde nok gjerne,
Herre," var Thords Svar, „dog helst saaledes at det var dygtigt langt
imellem os." Ta maatte Kongen smile; siden, ud paa Sommeren, da
han vendte tilbage til Bergen (1255), gav han dem hver sin Syssel,
og klogeligt i en betydelig Afstand fra hinanden, Gissur i det Thrond
») Sturlunga Saga, Xl. si. Iftlge Haak. Haakonss. Saga Cap. 282 fiulde Gissur
selv have vceret i Bergen, og der hast et heel uvenligt Myde med Thord;
men Sturlungasagas omstcendelige Beretning synes her at maatte have For
trinet, iscer da den ncermere oplyses ved det her meddeelte, charaktertstisie
Trcek af Thord. Sturta Thordsftn, Kongesagaens Forfatter, maa altsaa her have
vceret fejlagtigt underrettet, eller gjort sig skyldig ien Misforstaaelse. Han har
maasiee henftrt Gissurs og Thords Mede tll Bergen, i Stedet for til Ber-
get ved Tunsberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
