- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
332

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

332 Haakon Haakonssen.
Folk, idet ban foregav, at han tun vilde ride hen for at mode Sturta,
bvilken han allerede for havde underrettet om Forehavendet og bedet holde
sig fcrrdig til at folge med. Da Sturla, som strax var rede, havde for
enet sig med ham, sogte de forst at faa Thorleif i Garde fat, for at
hindre ham fra at gjore dem Skade og lade ham undgjelde for sit fiendt
lige Sindelag imod dem, men de fandt ham ikte, da han just havde for
ladt 80, hvor han var i Besog hos sin Broder Bodvar, for deres
Ankomst hid. De gjennemsogte Gaarden, stjont Thorgils rigtignok
gjorde Undskyldninger hos Bodvar, med hvem han stod paa en meget
venstabelig Fod, og som ej alene tilgav ham den Ulejlighed, han gjorde
ham, men endog ytrede megen Utilfredshed med at Thorleif siuttede
sig saa noje til Ravn og Eyjulf, og tilbod sin Medvirkning, om han
kunde faa ham omstemt. Derfrå begav Thorgils sig til Reykjaholt, i
hvis Ncrrhed, oppe under Fjeldene, Modet med Thorvard stulde finde
Sted. Paa Reykjaholt saa det i Forstningen ud til at ville
komme til voldsomme Optrin, da Egil flygtede til Kirken og Thorgils
truede med at rove alt hvad der fandtes, men omsider sluttedes ved
Sturlas Medvirkning fuldkomment Forlig og Venstab mellem Frcrnderne,
og Egil lovede endog Thorgils at advare ham imod al Fare, der maatte
true ham, stjont han dog siden undstyldte sig for at vcere med paa det
forestaaende Tog, paa Grund af sit tidligere venstabelige Forhold til
Ravn ’). Kort efter reed man op til Raudsgil, det aftalte Sted, hvor
Thorvard allerede oppebiede Thorgils ’’). I Folge med ham var ogsaa
hans Frcrnder, Finnbjorn Helgesson (der altsaa fremdeles blev det gis
surste Parti tro), dennes Broder Agmund Helgesson, og flere, i alt
100 Mand. Det var nemlig Bestemmelsen, at hvis Thorvard og Thor
gils kunde blive enige om alle Vilkaar, stulde man umiddelbart derfrå
drage nordefter. Abbed Brand og Bodvar iBo indfandt sig, som det
synes, temmelig uventet, strax efter. Thorvard forelagde nu Thorgils
det Sporgsmaal, om det var hans Alvor at understotte ham, og bad
ham betamke, baade hvad han skyldte sit Frcrndstab til Odd, og hvad
han havde at lade Ravn og Eyjulf undgjelde for. Det sidste Argument
var vel det, der havde mest at betyde for Thorgils. Han svarede dog,
at han fandt Sagen noget betirnkelig, og forst onstede at overlcrgge derom
’) Sturlungll Saga, IX, 23, 24.
’) Modet var bestemt til Margretemessedag, der ellers i Kalendarierne er den
20de Juli. Men paa Island, hvor denne Dag bestemtes til Thorlaks Trans
lationsfest, styttedes Margretemesse til 13de Juli. Derved lader det sig for
klare, at der her kan tales om Margretemesse, stere Dage ftr Slaget vaa
Tveraa-Bre. der dog, som det vil stes, hoidtes den 19de Jult, eller Dagen
fpr den egentlige, rette Margretemesse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free