Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 Haakon Haafonsftn.
übsdt." Sturta gjorde nu itte flere Indvendinger, lige saa lidet som
Thord Hitnesing og de ovrige Venner, til hvilke Thorgils havde hen
vendt sig. Thorgils opregnede derpaa omstcrndeligt sine Betingelser for
Thorvard, og denne lovede med Haandflag at opfylde dem, ligesom de
ogsaa gjensidigt tilsagde hinanden übrodelig Troflab. Abbeden vilde
intet mere have med denne Sag at bestille, da det, som han sagde, itte
passede sig for ham at samtykke i et saa uheldsvangert Foretagende; han fandt
det raadeligst at tie Me, thi ellers, sagde han, kunde Fslelsen lobe af
med ham, saa at han maastee kom til at ytre hvad han siden angrede.
Tog sagde han, at han Dagen ester vilde tale ncermere med Thorgils.
Det blev nemlig bestemt, at man allerede da skulde tiltra-de Toget.
Thorgils var imidlertid saa tidligt paa Ferde, at Abbeden itte tras ham;
derimod tras han hans Svoger Thord, og sagde da til ham.- „jeg rider
itte lcrnger, thi jeg seer, hvad dette bliver til; igaar fandt jeg denne
Ferd itte raadelig, men det, som engang as Skjebnen er bestemt, lader
sig itte hindre; vel synes Foretagendet noget betcrnkeligt, og eders Skare
baade übetydelig og daarligt rustet, men paa den anden Side seer det uo til at
v<ere raste Folk, og itte fejge (d. e. bestemte til snart at os); hils nu min
Frwnde Thorgils fra mig, og bed ham saavidt muligt at flåane de ustyldige;
jeg vilde saa gjerne spsrge godt fra ham, og bliver meget cengstelig, indtil jeg
faar hsre hvorledes altsammen gaar; lad mig see at du folger din Svoger
vel og altid raader ham til det bedste; Gud og den hellige Erkebiflop Tho
mas vEre eders Vaaben, og Beskyttelse, men fcest itte for
meget Lid til Thorvaros Wrlighed, thi jeg har itte de bedste Tanker
om, hvorledes det tilsidst lober af imellem ham og Thorgils." Derpaa
gav Abbeden Thord sin Velsignelse og sagde ham Farvel. Det er klart
nok, at havde Brand itte vcrret Abbed,’ saa havde han gjerne sat sig i
Spidsen sor Toget; selv om han havde vceret Prest, vilde dette neppe
have gjort stort til Sagen. Det gik ham vist uendeligt mrr, itte at
kunne vcere med.
Flokken såtte sig nu i Bevegelse, og kom ned i Vatnsdalen, hvor
de forgjeves ledte efter Eyjulfs Broder Asgrim paa Hvamm; han havde
allerede faaet Nys om den forestaaende Fare, og begivet sig til Gyja
fjorden. De droge derfor over til Skagafjorden, hvor de fordeelte sig,
for at samle Folk, da de gjorde Regning paa, at mange Skagfjordinger
vilde flutte sig til dem. Heri bedroge de sig dog, thi den Skrwk, der
stod af Ravn og Gyjulf, var altfor stor; Bsnderne vidste, hvilke Mishano
linger de vilde komme til at lide af disse, hvis de tog Parti med Thor
gils, og denne var uheldig; desuden havde Ravn og Gyjulf til desto
Drre Sitterhed ftataget dem deres Vaaben, saa at der neppe var et
meste forsvarligt Sverd eller Spyd at finde i hele Heredet. Herom gav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
