Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342 Haakon Haakonsftn.
og dsde kort derefter, (29de September). Uagtet man nok kan forståa,
hvorfor Biskop Henrik tog Eyjulf og de ovrige Mordbrcrnderes Parti,
bliver det dog lige saa übegribeligt for os, som for Thorgils seld, ltt han
kunde betages af en saa overvcettes Forbitrelse mod denne, med hvem
han nys havde staaet paa en saa fortrolig Fod. Der synes noget at
maatte voere forefaldt, hvorom Sagaen ikte taler, og som ikke engang Thor
gils selv ret fik at vide, der bragle Bffkoppen til at glemme sig selv saaledes;
maastee kan der have vceret ham forebragt Usandheder om hvad Thorgils
stulde have sagt eller gjort; Biskoppens senere Forhold mod ham, da
han var kommen til Besindelse og bedre Oftertanke, synes at bestyrke
dette. Imidlertid havde Thorgils dog opnaaet at blive Herre over
Skagafjorden, og ikke lcrnge efter kom der et Bud til ham fra Ravn, at
denne nu havde forligt sig med Sturla, og ligeledes onstede at forlige
sig med Thorgils, han lod ham indbyde til et Mode i Valns
dalen. Thorgils efterkom Opfordringen, og et Slags Forlig blev virkrlig
sluttet, men ikke synderlig oprigtigt fra nogen af Siderne’).
Bistoppen vedblev endnu i nogle Uger at vise sig uforsonlig. Han
truede endog med at paaloegge hele Heredet Interdict for Thorgils’s Skyld,
og Thorgils truede til Gjengjeld at hevne sig paa hans Moend, da ende
lig Brodde Thorleifsssn lagde sig imellem, foreholdt Bistoppen det ufor
nuftige i hans Fremgangsmaade, og fik ham til at tilstaa Thorgils en
Sammenkomst. Ved denne Sammenkomst var Brodde tilstede, og bragle
det ved sine Forestillinger dertil, at et Forlig kom i Stand. Dhorgils
underkastede sig Bistoppens Selvdom i alt hvad han kunde have forseet
sig mod Kirken og Gejstligheden; Bistoppen stulde lose Thorgils og hans
Mcrnd af Bannet, og holde Heredsmamdene til Trostab og Lydighed
mod ham, hvorimod denne skulde understolle Bistoppen til Haandhcr
velse af Kirkens og Bistopsstolens lovlige Ret, og begge Parter skulde
vcere hinandens Venner. De bleve nu forte ind i Kirken og fik Ab
solution, hvorefter Bistoppen striftede dem; noget senere, da Thorgils
vilde drage bort, sagde Bistoppen, at han nu strax vilde assige sin Kjendelsr,
hvilket Dhorgils fandt vel tidligl, men dog fojede sig i. Bistoppen op
regnede da en heel Deel Punkter, hvori Thorgils skulde have forbrudt
sig, og som denne ikke i alle Stytter fandt overeensstemmende med Sand
heden; men da Bistoppen var fcrrdig med Opregningen, viste han sig,
mod ThorgMs Forventning, saa Edelmodig, at han eftergav ham det Hele,
hvorover Dhorgils naturligviis blev meget behageligt overrasket, takkede
ham paa det bedste, og indbsd ham til sig, nåar det faldt ham belrjligt.
Dette synes at bestyrke, hvad vi nys antydede, at Bistoppen maa have
’) Sturlunga Saga, IX. 37—41.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
