- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
349

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

349
1257. Islandske Begivenheder. Strid mellem Thorgils og Thorvard.
»
Hun tog ogsaa strax Wttegaarden Grund i Befiddelse, uden at Thor
gils, saa vidt man kan ste, gjorde nogen Indvending. Men strax efter
Thinget havde hun en Sammenkomst ined Thorvard, der var gift med
hendes Datter Solveig, og overdrog ham ikte alene Grund, men ogsaa
alle andre Arvefordringer i Gyjafjorden efter Thord, og navnlig For
dringen paa Herredømmet Hertil havde hans Hu, som vi vide,
lcenge staaet. Thi det er nys brrettet, hvorledes han umiddelbart efter
Slaget paa Tveraa-Ore ssgte at overtale Gyfjordingerne til at under
kaste sig ham, og allerede da stvttede han sig vel fornemmelig til sit Svo
gerskab med Thord Kakale, hvis Statholder eller Fuldmcrgtig han vel
vilde vcere. Men vi have seet, at Gyfjordingerne ikke vilde aner
kjende ham som saadan, og henstsde Afgjsrelsen til Kongen og Thord
selv, medens Thorvard meente, at Thorgils itte mrd tilbsrlig Varme
hadde talt hans Sag. Testo mere forbitret maatte han blive, da Thor
gils formeligt fik Gyjafjorden overdragen as Kongen, og fm denne Tid
af har han vel betragtet ham som sin Fiende, uagtet han endnu en Stund
itte lod sig merke med noget. Muligt, at han hemmeligt gjennem Svi
germoderen Steinvar har henvendt sig til Thord, eller at denne as egen
Tilfkyndelse paa sit Tsdsleje dar bestemt Thorvard til sin Gftcrfolger
med Tilsidesotttelsr af Thorgils, hvem han nu umuligt kunde vare god;
men hvor rimeligt dette end kan vcrre, er det dog itte nodvendigtat an
tage det, thi deels faldt det under enhver Omstcrndighed af sig selv, at
Thorvard itte lod noget Middel til at vinde Herredsmmet i Gyjafjorden
übenyttet, deels var Steinvar selv saa forbitret paa Thorgils, at hun
ingen Tilfkyndelse behsvede til at Krgge ham alle de Hindringer i Vejen,
hun kunde; hun stal endog, da hun overdrog Thorvard hine Besiddelser
og Fordringrr, have lagt til, at han nu maatte ste at bcrvde dem som
han havde Mands Mod og Hjerte til").
Om Hosten 1257 begav Thorvard sig til Gyjafjorden og tog Grund
i Besiddelse. Strår efter kom Thorgils tilbage fra sit Bessg paa Be
ster- og Ssnderlandet, og begav sig ligeledes til Gyjafjorden, maastee
netop ved Efterretningen om at Thorvard havde slaaet sig ned der.
Thorvard fremkom nu med sin Fordring paa Herredsmmet og bad Thor
gils gide Slip derpaa. Thorgils va-grede sig derved, saasom ban baade
havde Kongebrev og Bsndernes Samtykke til at raade derover. Og
desuden var hans Popularitet nu saa stor, at Bsnderne foretrak ham
’) Sturlungci Saga, IX. 45, 50
’) Steinvar, der var sin Broder Thord saa ivrigt hengiven, maatte som en
Folge deraf tidligere have holdt med Mordbrcrnderne, og nu ganste rcere Paa
Ravns, eller Thorgils’s Modstanderes, Parti.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free