Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
381
1261 Gronlcrndlngerne underkaste sig Kong Haakon.
ligviis helst den Konge, med hvis Rige det for Resten stod i ncrrmest
Forbindelse, eller med hvis Undersaatter det var i ncrrmest National
stcrgtstab. For Kongens Forfcrngelighed havde det vel ogsaa noget eget
tillokkende, at kunne kalde sig Herre over det yderste Norden. Paa
samme Tid, som Thord Kakale og Vistop Henrik sendtes til Island for
at paastynoe dette Lands Underkastelse, sendtes derfor ogsaa den Aaret
forud til Vistop Nikolas’s Gftermand indviede Olaf, om hvis Herkomst
og tidligere Stilling for Resten intet andet vides, end at han ej var fsd
Gronlcrnding, til Grenland i samme Grendr, det vil da sige ved Siden af
hans gejstlige Hoved-Syssel. Rimeligviis har han ogsaa medbragt et
Brev fra Cardinalen eenslydende med det til Islands Indbyggere. Det
lader itte til, atOlafiFsrstningen tog sig videre as Sagen; maaster han
endogsaa msdte Modstand, thi endnu ti Aar derefter havde Gwnlcrndingerne
itte underkastet sig Kong Haakon. Men om Hosten 1261, samtidigt
med eller strax ester Kong Magnus’s Giftermaal og Kroning, kom trende,
sommanmaa formode norske, Farmamd og Skibsstyrere, Odd af Sjalt’),
Paal Magnusssn og Knarrar-Leif, fra Grsnland efter fire Aars Fravcr
relse, og meldte at Grsnlcrndingerne nu havde vedtaget ej alene at yde Skat
til Kongen, men ogsaa at erlcrgge Bod til Kronen eller Thegngilde for
alle Manddrab, hvad enten den drcrbte var norsk eller grsnlandst, oa
hvad enten Travet var steet hjemme i Bygden eller oppe i Nordswderne.
Denne Underkastelse var endnu fuldstcrndigere end Islcrndingernes; thi
for det forste synes den at have vwret sirlles vedmgen af det hele Folk,
medens Island kun deelviis underkastede sig, for det andet havde Grsn
lcrndingerne allerede strax ved Siden af Skatteydrlsen ogsaa vedtaget Thegn
gildet, der rigtignok synes at maatte vcrre uadstilleligt forbundet med Erkjen
delsen af den saakaldte Thegnstylda, eller Undersaatsforholdet til Kongen,
men hvortil Islcrndingerne dog endnu ikte udtrytteligt havde forpligtet sig,
og som heller itte blev formeligt vedtaget fsrend i 1269-), som det siden
stal vises. Hvorledes Sagen blev dreven paa Grsnland, om de nys
ncrvnte Mcend havde faaet noget Hverv af Kongen, og saaledes selv vir
ket dertil, eller om de blot meldte, hvad de under deres Ophold der
havde vcrret Vidne til, vides itte. Det synes som om denne Underka
stelse itte har vakt liden Glcrde eller Opsigt ved Hoffet, hvortil del vel
ogsaa bidrog, at den stede tidligere end Islands, og saaledes var den
fsrste storre Mvcrrt, Kongen paa denne Maade vandt til sit Herredomme.
Man pralede nu af, at Kongens Magt strakte sig ligr op under Nord-
’) Bj»ltnr, HM, nu Sjold, efter hvllken den forhenvoerende saakaldte Sjolds
Skibrede havde sit Navn, er en Gaard i Birkelands Sogn ved Bergen,
’) Se Annalerne ved dette Aar, samt Vlstop 3aurentius’s Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
