Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390 Haakon Haakottsftn.
havde vcrret hans Hensigt at paafore den skotske Konge Krig, som det
forholdt sig saaledes at Gesandterne ikte skulde vcrre blevne vel og an
stcendigt behandlede. Men da Kong Haakon strev dette Brev til den
engelske Konge, og endnu mere da denne strev hiint Svar, havde rig
tignok Omstcendighederne hsjligen forandret sig, og saa fredeligt stemt,
som Kong Haakon tidligere var, saa nsdvendig ansaa han nu en Krig
at vcrre. Thi om Sommeren var der indlsbet et Brev fra Kong Dug
gall, der berettede at Villjam, Jarl as Ross V), tilligemed flere andre
skotske Hsvdinger, havde gjort et voldsomt Angreb paa Oen Skye, og
faret frem med den frygteligste Grumhed; de havde brcendt baade Kirker
og Gaarde, drcebt en Mcengde Mennester, baade Kvinder og Mcend,
ja endog spiddet spede Born paa Spydsoddene; der tilfojedes og, at Kong
Alexander agtede at underlegge sig alle Syderserne saa sandt han fik
beholde Livet. Heraf ster man, at dette Tog var steet ester hans Befa
ling, ja at det endog er at betragte som det fsrste Skridt til Udfsrelsen
af den nys noevnte Erobringsplan, hvilket ogsaa bekreftes deraf, at der
enten blev aftvunget Sens Indbyggerc Gisler, eller at flere af dem bleve
bortforte for at benyttes som saadanne; vi erfare nemlig at tvende af
disse Gisler fm Skye i Lobet af ’1263 holdtes forvarede paa Inver
ness Slot 2). Man behsver just itte derfor at antage, at Alexander billi
gede de forsvede Grusomheder. Men hans Myndighedsalder var
just nu indtraadt, og han vilde vel gjerne benytte sig af sin Magt til
at opnaa det lcenge attraaede Maal, paa samme Tid som han ogsaa
tog Nepressalier for Gesandternes Anholdelse. Kong Haakon blev,
som man kan vente, serdeles oprsrt over det stede, og besluttede strax
at hevne det paa det eftertrykkeligste, saa at Lysten stulde forgaa
den stotste Konge til, nogensinde herefter at udstrcette Haanden efter
de norske Besiddelser. Han forelagde dog ogsaa Sagen for sit Raad;
men hvilke Meninger end her ytredes, siges der og man maa
heraf flutte, at mange raadede til fredelige Underhandlinger —, blev det
dog dertil, at Kongen vilde have Krig. Hans Mring i Brevet til
Kongen af England, at det itte havde vceret hans Hensigt at bekrige
Kongen af Skotland, var lige fuldt aldeles rigtig, og man behsver itte
derfor, med flere stotste Forfattere *), at bestylde Haakon for Tvetun
gethed; endog det blotte Udtryk, at det ej havde vwret hans Hensigt, det
i) Se Skene, tko UiFkl»n6e,’B, 11. S. 225.
") Haakon Haakonsftns Saga CaP. 314.
’) Alerander den 3dies lull», i se
8«ot. 11. 363. Laurents Grant, Sheriff af Inverness, beregnerher i sit Regn
siab for 1263 tre Halvpence om Dagen i Underhold for 2 Gisler fra Skye.
4) Lord Halles, uk 3eoll. I. S. 212, Bcot. 11. 401.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
