- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
410

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

410 Haakon Haakonssen.
og Paal Sure. Disse traf Kong Alexander i Kjobstaden Norar eller Noar ’).
Han tog meget venligt imod dem og ytrede den stsrste Beredvillighed til at
indgaa Forlig, men sagde, at han dog fsrst maatte raadfore sig med sine
hsjt betroede Mrnd om de ncermere Vetingelser; nåar dette var steet,
skulde han strår sende Kong Haakon Bud. Med denne Bested vendte
Gesandterne tilbage igjen til Kongen, der imidlertid havde begivet sig til
Bute. Dagen ester kom den skotske Konges Gesandter. Kong Haakon
forelagde dem en striftlig Fortegnrlse paa alle de Der vestenfor Skotland,
som han tilegnede sig, og som synes at have vcrret alle Oerne, kun
med yderst faa Undtagelser. Men Kong Alexander havde ligeledes med
givet sine Gesandter en Fortegnelse paa dem, han ej vilde afstaa, og
dette var Oerne indenfor Cantire, eller ved Indlobet til Clydefjorden,
fornemmelig Arran, Bute, og Kumroerne. Dette kunde ogsaa lade sig
hsre, thi det maatte virre hojst übelejligt og utaaleligt for den skotske
Konge, at vide disse Ger, der beherstede Indgangen til en dyb Fjord,
hvorfra man kunde komme lige ind i Hjertet as Landet, i en fremmed
Magts Hcrnder, og man maa erkjende, at det var en betydelig Nedstem
men as Fordringerne, nåar han opgav Fordringen paa alle de andre Ser,
som han for sta kort Tid siden havde viist sig saa lysten ester at er
hverve. Men Sagen var den, at han ikke meente det oprigtigt med de
foregivne Freds-Underhandlinger. For ham gjaldt det kun at hale Ti
den ud, indtil at Hsststormene, der paa den Kant ere saa voldsomme, be
gyndte, og enten sdelagde Kong Haakons Flaade, eller nsdte den til at
drage bort. Herom synes han endog at have givet sine Gesandter de behs
rige Instruxer, thi uagtet der nu kun stod sta lidet imellem, og det end
ogsta er stndsynligt, at Kong Haakon omsider vilde have givet ester for
den skotske Konges billige Fordring, sta blev der dog intet Forlig as,
oa de skotske Gesandter vendte omsider tilbage, uden at noget var udret
tet. Da Vejrliget allerede begvndte at blive haardere, lagde Kongen den Bde
Septbr., lcrngere ind, mellem store Kumro og Landstadet Cuningham, strår
ftndenfor Flekken Largs, vel ogsta for at true med en Landgang paa
Fastlandet, hvis der ej blev Alvor as Fredsstutningen. Dog ankom der
fremdeles Sendebud fra Kong Alexander, forsikrende at denne snstede Fred,
og der blev berammet et nyt Mvde, et Stykke ind i Landet (ved Kilbirnie?),
») Saaledes i et Sagabrudftykke, „Norar" hos P. Clausftn og i den stockh.
Coder; dette kan umuligt vcere Nairn strår estenfor Inverness, som flere
have paastaaet, thi deels seer man at Kong Alerander var gansie ncer ved
Krigssiuepladsen, deels vilde vel neppe de norske Gesandter have vovet sig
derhen tvers igjennem Hojlandene. Hele Sammenhcengen viser, at det maa
ftges langt ncermere, og vi maa da netop gjette paa Ayr, der kaldtes „den
nye Borg ved Ayr", Newton uk og maasiee i daglig Tale IVow /^r.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0424.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free