- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
415

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

415
4263. Trefning ved Largs. Skoterne flygte.
deels drcrbte, blandt dem Kongens Hirdmand Haakon af Stein. Ende
lig, da de Flygtende vare komne bag om et af de opdrevne Langstibe,
forefandt de en anden Flok as deres Egne, med hvilke de nu forenede
sig og ssgte at holde Stand, idet de fluttede sig om Anfsrerne Agmund
Kwkedans, Andres Nikolasssn, Thorlaug Bose og Paal Sure. Her
blev der en meget haard Kamp, thi der var nu vel ti Skoter for een
Nordmand. Den tapreste af Skoterne var en ung, hsjbyrdig Ridder i
glimrende Rustning, ved Navn Peter af Curry Han reed kjekt lige
ind imod Nordmcendenes Fylking, tvers igjennem den og tilbage igjen
til sine egne Mcend; dette synes han at have gjentasset flere Gange, indtil
Andres Nikolasftn modte ham, og gav ham et vceldigt Hug i Laaret,
saa at han styrtede ned af Hesten, og dM strax ester. Nordmcrndene toge
hans smukke Vaabenbelte; han havde ogsaa en forgyldt Hjelm, besat med
tzGdelstene, og et prcegtigt Harnisk, meldet lader ikke til, at Nordmcrn
dene fik Tid til at tåge disse. Kampen rasede fremdeles med Heftighed,
og der faldt Folk paa begge Sider, iscer blandt Skoterne, som dog,
formedelst deres sterre Antal, en Tidlang havde Overhaand. Kong Haa
kon vilde gjerne have sendt sine Mcend Hjelp, hvis Stormen ikke havde
hindret det, dog lykkedes det Ragnvald Urka og Eilif af Naustdal at
komme til Land med endeel friske Tropper, saavel som dem, der tioligere
havde flygtet ud i Baadene. Ragnvald veeg imidlertid strår tilbage til
Skivene, men Eilif fornyede Kampen med den stsrste Tapperhed, saa at
ogsaa de ovrige Nordmcend, der hidtil havde ligget under for Overmag
ten, fattede nyt Mod, og Skoterne efterhaanden bleve drevne tilbage, fsrst
op paa Hsjen, siden videre, indtil de endelig ganske toge Flugten, og
sogte op i Fjeldene, idet enhver ssgte at frelse sig som han bedst kunde.
De gjorde heller ikke, som det synes, noget yderligere Forssg paa at
hevne Nederlaget og erobre de strandede Skibe, uagtet Nordmcendene
ester Kampen begave sig ud til Flaaden, som de kun med Vanflelighed
naaede formedelst Stormen. Morgenen ester sendte Kongen Folk i Land
for at hente de Faldnes Liig, hvilket ligeledes synes at have steet uden at Nord
mcendene i mindste Maade forstyrredes. Det lader til at den slagne skot
ske Hcer ganske havde forladt Egnen. Sandsynligviis var der nu kom
men Gfterretning om den anden norske Afdelings Landgang i Lennox og
Alans Hcerferd hen ad Stirling til, hvilket vel kunde bevirke, at Anfs
rerne fandt det nodvendigt, snarest muligt at komme de haardt hjemssgte
Egne til Hjelp og saaledes ilede derhen over Paisley og Glasgow.
’) Saaledes Fordun. Sagaen kalder ham Perus, hvilket er en Fordrejelse af
den fransie Form Piers. Wyntoun kalder ham „Perrys".
’) Dillon antager, at Nordmcrndene maa have stuttet en Convention med Skoterne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0429.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free