Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432 Haalon Haatonsftn.
Sverre. Han var, siges der, blid, nåar han var i godt Lune, men barst,
nåar han var vred, ualmindelig munter, livlig og rast i sine Bevcegelser.
Mod fattige og trcrngende Folk var han altid venlig; hvor betynget
hans Sind end kunde vccre, saa svarede han dog i det mindste dem altid blidt,
nåar de henvendte sig til ham. Naar han var sammen med Fyrster, vidste
han ypperligt at iagttage sin Va-rdighed; paa Thing var han scrrdeles
veltalende, og vidste saa godt at rette sin Omgang ester Omstcendighe
derne, at forstandige Mcend, der kom som Gesandter til ham fra andre
Fyrster, sagde at de itte havde seet nogen Fyrste, der bedre forstod paa
een Gang baade at vme Kammerat, Konge og Herre ’). Hans Tannelse
maa have vceret stsrre end de fleste Fyrsters paa hans Tid, thi han havde
i sin Barndom modtaget en fuldkommen Klerke-Lcrrdom, og at denne
maa have vceret temmelig grundig, viser, hvad der nys er berettet, at
han paa sit sidste Sygeleje kunde lade sig forelcrse as latinske Boger.
Nigtignok blev det ham i Slutningen vansteligt at sslge med Meningen,
men det var dog meget, at han endnu i sit 60de Aar kunde erindre det
meste af den boglige Lcrrdom, han havde modtaget i sine Vsrneaar.
Hvilket litercert Liv der maa have vceret fort ved hans Hof, og hvor
meget han selv opmuntrede, ja endog fremkaldte literære Foretagender,
have vi allerede i det soregaaende viist.
Kong Haakon fandt ogsaa en Historiestriver for sine egne Bedrifter,
der var disse Bedrifter vcrrdig. Denne Historiestriver var, saa forun
derligt det end kan synes, hverken mere eller mindre end den ivrige islandske
Uafhcrngighedsmand Sturta Thordssmu Veretningen om hvorledes det
gik til, at han for en Tid kom bort fra Island og blev en Kongetjener
i Norge, er hsjst merkelig og oplysende om Tatidens Forhold. Sturta
havde, som ovenfor berettet, maattet afstaa det nys erholdte Herredsmmc
over Borgarfjorden til Ravn Oddsssn, men var ikke lidet ccrgerlig derover.
Hans ene Ssn Snorre, der nu var blcven voren, en hsjst voldsom,
ustyrlig ung Mand, flyttede just paa den Tid til Borgarfjorden, maastee
netop for at ulejlige Navn, der havde opslaaet sin Bopcel paa Stava
holt; det varede itte lcenge, forend Snorres og hans mange Kammeraters
Voldsomhed blev saa stor og utaalelig, at Ravn saa godt som jagede
dem bort. Herover blev Sturla selv forbitret, og da Snorre tilligemed
en heel Teel slere fik et Tog i Stand, for at overfalde Navn, fulgte
han ogsaa selv med, stjsnt han rigtignok havde fraraadet det, og spaaet
at det vilde ende vcerst for dem selv. Hans Spaadom gik ogsaa i Op
fyldelse. Gj alene mislykkedes ganske Toget mod Ravn, men denne
gjorde selv med overlegen Styrke et Tog til Vestfjordene, fik Snorre i
!) Haakon Haatonsftns Saga Cap. 332.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
