Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1240-4263. Svilr og Raahed i selsiabelige Sammenkomster. 441
der; Thorgils selv flog til en Mand, der var i Huset hos Brynjulf, med
et stort Drikkehorn, rigt beslaget med Sslv og besat med Stene, saa at han
faldt og Hornet gik itu. Gndnu omtales Gulvene som belagte med Halm, hvil
tet viser, at der i det mindste her kun maa have vceret lordgulv, og hvad der
er end besynderligere, er, a’Brynjulfs„Frelsinger" omtales, som om der
endnu skulde findes Frigivne: da dette neppe er muligt, maa man formode at
Ordet „Frelsinger" her har en anden Vetydning, eller at det endnu i
lang Tid efter Trcelevcrstnets Ophsr vedblev at bruges som en Bencrv
nelse for Lejlcrndinger, fordi disse tidligere scedvanligviis havde hsrt til
de Frigivnes Klasse. Under enhver Omstcrndighed vistr det, hvor übe
tydelig endnu paa den Tid den selstabelige Skranke var mellem Herrer
og Tjenere; det samme stes ogsaa deraf, at Brynjulf lonssm, stjsnt
Lendermand, dog såtte en af sine egne Slcrgtninger til at opvarte Thor
gils som Skosvend, og at Thorgils isse undsaa sig ved at banke ham
nu og da. Endog ved de private Drikkelag kunde det, som man af
denne Beretning ster, endnu gaa scrrdeles voldsomt og raat til. Dette
var end oftere Tilfcrldet i de offentlige Skytningsstuer, hvor endog de
fornemste Folk, og fornemmelig Kongens Hirdmcrnd, ofte kunde sidde og
drikke den hele udflagne Dag indtil langt ud paa Natten, stjsnt det ud.
trykkeligt var forbudet; ofte kom de, som vi allerede flere Gange have seet
Erempler paa, i de vildeste Slagsmaal. Saaledes ncrvnes Aarsagen til
Kong Haakons Uvilje mod Thord Kakale i Begyndelsen af dennes fsrste
Ophold i Norge at have vceret den, at han havde vcrret i Slagsmaal med
nogle af Kongens Hirdmcrnd paa en Skytningsstue, hvor man sloges
med Horn og Lyststager, og isse holdt op, fsrend andre lagde sig iniel
lem, og fornemmelig Thords Modstandere vare blevne ilde tilredte’).
Endog Knut Jarl selv undsaa sig isse for, paa den Maade at give sig
l Klammeri med andre Drittebrsdre. Men man ster, at Kongen var
Yderst misfornsjet med al saadan Sviir og Voldsomhed, og straffede dem,
der overlode sig dertil, i det mindste med sin Unaade. Det er vel for
svrigt isse saa usandsynligt, at de her omtalte offentlige Drissestuer eller
Skytningsstuer allerede paa den Tid, iscrr i Bergen, fornemmelig hold
tes af de tydste Handelsmcrnd, der forsynede Landet med Vim og tydsk
Ol; ligesom man vel og har Grund til at antage, at det iscrr var disse,
der befattede sig med at udlaane Penge paa Pant, saaledes som vi lcrse
l Beretningen om Thord Kakales mislige Forfatning, da han opholdt sig
l Bergen, fsrend endnu Aron Hjorleifsssn havde tåget sig af ham. Han
solgte eller pantsatte den ene Kostbarhed efter den anden,’ indtil han om
sider sendte sin prcrgtige Skarlagenskappe, besat med hvidt Pelsverk,
paa Torvet for at gaa den samme Vej, da Aron fik det at vide, og lod
’) Sturl. Saga, VIII. 2, jvft. Saml. til det n. Folks og Spr. Hist. I. S. 305.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
