Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446 Magnus Hllllkonssen.
igjennem paa hvilket som helst Sted, hvor der ikle var ordentlig Udgang,
skulde, om det end var aabent, nziste sin Hals, lige saa hver den, der
sendte Vud til Fienden, eller talte med den belejrende Fiende uden Fog
dens Tilladelse. Ten, som var Skyld i nogen Ildsvaade, skulde selv
gribes og kastes i Ilden ’). Det synes lidet rimeligt, at Nordmcrnd,
der selv aldrig i sit Hjem havde pwvet nogen saa streng Tugt, som den,
Hirddrengene her vare underkastede, frivilligt stulde have gaaet under
den; man nodes saaledes til at antage, at Massen as disse enten vare
Udlcendinger, eller Nordmcrnd, der lcenge havde svcrrmet om udenlands i
Lejehcere, og saaledes tilegnet sig de der herstende Scrdvaner og Grund
scetninger, der vistnok ikke vare as de bedste. Det salder as sig selv, at
disse „Borgere" have vcrret betragtede som Kongens private Tjenere, lsn
nede as ham og ansvarlige for ham alene, i endnu hojere Grad end de
haandgangne Mcrnd. Hvis deres Antal havde vcrret stsrre, kunde man
i egentlig Forstand have kaldt dem en staaende Hcer, der i en samvittig
hedslos Konges Hcrnder vilde have vceret et farligt Vaaben mod den
Folkefrihed og Selvstcrndighed, som endnu var tilbage. Men heldigviis
kan der neppe have vceret saa mange as dem, og de, som fandtes, vare
spredte omkring i Landet. Dog see vi heri umiskjendeligt Overgangen
til et nyere, fra den tidligere Nationalstik i Norge fuldkommen afvigende.
System, der sremdeles bidrog til at gjsre Folket selv ukrigerfi og derfor
umyndigt.
50. Kong Magnus Haakonsssns Tronbestigelse og fredelige Sindclag. Kri
gen med Skotland endes med Freden til Perth. Man og Syderserne af
staacs imod en aarlig Penge-Udredelse.
Gfterretningen om Kong Haakons Ded traf hans Ssn, Magnusf
som allerede kronrt Konge og i fuldkommen Besiddelse as Regjeringen.
Da der nu tillige ikke fandtes en eneste, der endog med den übetydeligste
Skygge af Net kunde optrced? som Kronprcetendent, foregik Tronstiftet
uden mindste Rystelse, og saa at sige umerkeligt. Nogen ny Hylding
behsvedes ikke her, da han ej alene var bleven hyldet som Konge, fsrst
i Ekerserne 1257, siden paa Orething 1258, men derefter formeligt var
bleven kronet i 1261. Han gjorde derfor heller ikke nogen ny Hyl
dingsrejse om i Landet, men blev siddende i Bergen den hele Sommer
’) Denne „Borgara-Ret" er aftrykt i Norges gl. Love, 3die V. S. 144. Den
er der gisningsviis henfprt til Kong Haakon Magnussen, men af de oven
anforte Grunde sees det, at den i det mindste med ligesaa stor Ret tan hen?
feres til Kong Haakon Haatonsftn, iscer da denne jo under enhyer Omstcen-
dighed maatte give Artikler for fine Borg-Vescetninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
