Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
449
1264. Skoterne erobre Syder-Derne.
Det er ovenfor ncrvnt, at efter de flotste Beretninger stal Kong
Haakon have modtaget skriftlig Opfordring sta stere af Skotlands Mag
nater om at komme til Landet og bekrige Kong Alexander. Den skotske
Historieskriva Fordun siger, at efter eet Sagn skulde Kong Haakon for
sin Dod have sendt disse Vreve til Kong Alexander, for at han kunde
tåge sig vare for de Forrcedere, der omgave ham: han erklcrrer dog dette
Sagn for usandsynligt, og holder det for rigtigere, hvad andre berettede,
at efter Kong Haakons Dod under Kongens Segl tilstreve
ham et Brev, hvori de advarede ham for visst mcrgtige Mcend i Lan
det, uden at dog denne Bestyidning var grundet, men kun for at han i
sin Harme skulde afstraffe dem, og hans egen Magt derved saaledes svcek
kes, at han og hans Rige let kunde blive undertvunget’). Begge Be
retninger synes i denne Skikkelse lioet rimelige; imidlertid maa der dog
vel ligge noget til Grund derfor, og nåar man ster hen til den scrrdeles
Uvilje, hvormed Biskop Henrik og Kansler Astatin bleve modtagne, saa
ftistes man til at tro, at de enten stlv medbragte det her omtalte Brev,
hvad nu dets Indhold kan have vceret, eller at Brevet tidligere har vcr
ret affcrrdiget, saa at Gesandterne netop indtraf, da Forbitrelsen derover
var stegen til det hojeste. At flere af de skotske Stormcend maa vcrre
blevne compromitterede, synes utvivlsomt; men Nordmcrndene handlede
uklogt ved at lade det komme dertil, uden forud at vcrre sikre paa, at de
Misfornojede vare sterke nok til at begynde en aabenbar Opstand. Thi
ellers vilde de kun blive nodsagede til at anstille sig saa meget mere loyale,
og vise saa meget storre Iver for deres Konges Interesser. Og dette
blev nu ogsaa Tilfcrldet. Der synes nu kun een Vilje at have besjcelet
alle Skoterne, den at tåge Hevn for Nordmcrndenes Angreb, og erobre
Oerne. Byerne forstrakte Kongen med Pengelaan, ej alene til Udrust
ninger, men ogsaa til at kjobe TilhMgere paa Berne Der blev gjort
betydelige Udrustninger, fornemmelig, som det heed, imod Kong Magnus
paa Man. Da han Horte, hvilket Uvejr der truede ham, og vidste at
Nordmcrndenes Flaade nu hverken var sterk nok eller ncrr nok til at un
derstolle ham, blev han overmaade vange, og lod strår ved Gesandter
anholde om Grid, for at han siden personligt kunde indfinde sig hos
Kongen og underhandle. Alexander tilstod ham Grid, men fortsatte dog
’) Fordun, x. 16. Ogsaa Wyntoun taler, herom, VlI. x. 215-234.
’) Man ster saaledes, at Staden Perth laante Kongen 50 Pund, hvoraf de 10
ndbetaltes af Sheriffen i Perth til en Christinus af Ila, der saaledes maa
have vceret en mcrgtig Mand, hvis Hengivenhed Kongen vilde sikre sig. De ov
rige Byer have vistnok ogsaa siaffet Penge lige saavel som Perth. Se She-
riffen, John de Cambrun’s Regnffab i de oven omtalte C!,«m!,p!lc>ins N«!>6,
Munch. Det norfle Folks Historie. !V 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
