Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
461
1266. Sydersernes Afftaaelst
gelig Overrastelse, at Norge stulde nyde en aarlig, itte übetydelig Ind
tcrgt for dem. Thi i alle Fald var Norges Wre derved frelst. Tin
gen havde endog faaet det Udseende, som om Skotland var bleven stat
styldigt under Norge, og saaledes betragtede man den tildeels ogsaa i
Skotland selv. Annalisten i Melrose Kloster siger nemlig udtrytteligt,
at den aarlige Afgift af 100 Merker bramdt Solv, som den skotske
Konge forvandl sig til at yde den norske, var en Erkjendelse as at han
gjorde ham sit Homagium, d. e. hyldede ham som sin Overherre’).
Derom staar der vel itte et Ord i Tractaten selv, men der kan dog
have vceret ytret noget saadant i de forelsbige Underhandlinger, og det
er i alle Fald sandsynligt, at Reginald as Roxburgh, der her maa have
Mret Annalistens ncrrmest Kilde, har udladt sig derom. Under alle Om
stcrndigheder var dette en Trost for dem af Nordmoendene, der med
Smerte saa den gamle, hvorvel lidet nyttige og lidet sikre, Provins
stilles fra Riget. Desuden kunde Kongen jo til alle dem, der
desuagtet maatte ytre Misfornsjelse over at Rigets Omraade var
forringet, paaberaabe sig, at det just nu igjen paa en anden Kant
var blevet saa meget mere fowget, idet Island og Grsnland havde
underkastet sig Norges Konge. Men man maa formode, at den
almindelige Stemning i Norge var for Freden, og at det run var de
fwrreste, der bebrejdede Kongen at han for at opnaa denne havde givet
Slip paa de fjerne Syderser. Gejstligheden kunde ikke klage, fiden Ni
daros Grkestols Metropolitan-Rettigheder over Syderserne udtrytteligt
vare forbeholdte.
Man kan heller itte med Rette dadle Kong Magnus, fordi han itte
gjorde stsrre Anstrengelser for at bevare Herredvmmet over disse Oer,
men foretrak en sitter og ester Omstamdighederne fordeelagtig Fred for
den tomme og med mangfoldige Ulemper forbundne Wre, at kunne kalde
sig Herre over nogle fjerne, af urolige, oprsrste Folk beboede Der, og
at kunne talle et Par saakaldte Konger blandt sine Vasaller. Herre
dsmmet over Syderserne var, nåar det skulde vcere virkeligt, og itte et
tomt Ord, i Sandhed mere til Bryderi og Bekostning for Norges Kon
ger, end til Nytte. Thi dertil udkrcrvedes Ncrrvcrrelsen af en bevcrbnet
Magt i Derne; og den kunde vistnok itte holdes der, uden med langt
stsrre Bekostning, end Indtcegten af Oerne belsb sig til. At de norske
Konger hidtil havde hast saa mange tilsyneladende troe Tilhcengere blandt
Vernes Hovdinger, kom vesentlig at de formedelst den lange Af
’) Ordene 5 60 lyde saaledes: rex scoiiw omni «nnn
in peipotuum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
