- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
468

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

468 Magnus Haafonsftn.
noget fordcrgtigt eller mindre behageligt ved ham, sidrn den cerlige, veltcrnkendr
Kong Haakon aldrig ret kunde lide ham, saa stor Umag som Kong Mag
nus end gjorde sig for at faa det godt imellem dem. I mange, ja de
fleste Stytter gjorde Kong Haakon ham vistnok Uret, thi med Hrnsyn
til Kongen lader det virkelig til at Ginar har meent det nok saa vel; men
der synes dog at maatte have vcrret noget i hans Forhold, som altid har vakt
Kongens Uvilje og holdt hans Mistanke vedlige. Med sit eget ssapi
tel stod Einar beller ikke paa nogen god Fod. Uagtet Pave Alexander
formeligt havde stadfestet hans Formand Erkebiskop Sorles Fundation
af fcelles Bordhold for Chorsbrodrene, og hans Gave dertil af Gaard
og Grund samt Bistopstienden af Korskirken, Olafskirken og Clemens
kirken i Byen tilligcmed Steins Kirke paa Bynesset, og denne Stadfcr
stelse var udstedt medens Einar srlv opholdt sig ved Pavestolen for at
modtage Pallium, altsaa i det mindste med hans Vidende, maastee endog
efter hans Anmodning, saa fratog han dem dog siden ej alene hine Ti
ender, men endogsaa Gaarden „med Foragt for den retlige Orden, deels
ved List, deels med Magt", som hans Eftermand udtrykte sig ’). Det
kan gjerne have vcrret, at Ehorsbrodrene vare blevne vel myndige, og
saaledes tramgte til at holdes noget i Tomme, men det synes dog ufor
svarlig! at bruge saadan Fremgangsmaade, som den, Einar her anvendte.
Den var vel tildeels en Frugt af hans Studium ved Universitetet i Pa
ris, der nu sogtes temmelig hyppigt af de Nordmccnd, som onstede at
arbejde sig op til de hojere kirkelige Vcrrdigheder, og hvor de fornem
mrlig synes at have lagt sig efter Studiet af den canoniste Net. Kong
Magnus tabte i Einar en faderlig og ham bengiven Ven, hvis Dod han
sikkert inderligen beklagede.
Da Chorsbrodrene skulde stride til Valg paa hans Eftermand,
valgte de ingen af sin egen Midte, maastee fordi ingen af dem onstede
at see sin Ligemand ophojet til sin Overmand, men udsaa derimod til
Metropolitan Byrge, Abbed i Tutero Kloster. Som den, der allerede
indehavde en egen hoj kirkelig Vrrdighed, kunde han ikke egentlig vcrlges,
men kun udbedes eller postuleres, og hertil kom nu ogsaa de sceregne Mang
ler, at han var Presteson og Klostermand. For disse Mangler maatte
han saaledes soge Pavens Dispensation. Tog skulde han under enhver
Omstcendighed drage til N«m for at modtage pavelig Bekrcrftelse og Pal
lium. Imidlertid tiltog han sig allerede for sin Afrejse fuld Net til at
forfoje over Bistopsgodset, idet han bekrcrftede Serles Fundation, som
Einar havde ophcrvet; det var ved denne Lejlighed, at han stildrede Ei
nars Ferd som ulovlig, og Gåven fravendt Chorsbrodrene ved List og
’) Uipl. 111. 8.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0482.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free