Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474 Magnus Haafonsson.
selv erklcrrede for übestittelig og tro ’); men med Baglerne tog han, som
det synes, ikke Parti, og da han ikte senere omtales, lige til sin Dsd
1217, maa han have sluttet Forlig med Sverre og ganske draget sig bort
fm Stats-Anliggender. Vi finde hans Sen Paal Flida som en ivrig
Tilhcenger af Skule Jarl, (det er ovenfor antydet, at Skules Hustru
Fru Ragnhild maastee endog var Paals egen Syster); Paals Son,
Peter, i Giste, var ogsaa fsrst i Skule Jarls Tjeneste, men stes at have
hsrt til dem, der ester den saakaldte Haakarle-Hsst 1233, da Jarlens
Holdning begyndte at blive mistcrnkelig, toge det fornuftige Parti at slutte
sig ganske til Kongen. Siden ncrvnes Peter som en af Kongens hoft
betroede Lendermcend. Hans Ssn Nikolas ncrvnes allerede som Lendermand
i 1253, Aaret ftr Faderens Dsd. Nikolas, der tilligemed Gaut af Mel
var bleven tilbage hos Magnus, da Kong Haakon drog til Skotland, efterlod
ved sin Dsd 1265 kun en eneste Datter, Margrete, sandsynligviis opkaldt
ester Dronningen, der paa Grund af sin Wtt, Nigdom og Skjsnhed an
saaes for det bedste Parti i Landet-). Hun blev sandsynligviis kort Tid
derefter gift med sin Frcrnde, nemlig Bjarne, celdste Son af Erling i
Vjarks, og Bjarks-Linjens davcrrende Hoved Da hans Fader, Er
ling, rimeligviis var en Sonneson eller Datterssn af Bjarne Mardsssn og
Ragna Erlingsdatter forenedes saaledes ved dette Giftermaal begge
Linjer af den celdgamle Arnunga-Mtt, Bjarks-Linjen og Giste-Linjen,
ligesom vel ogsaa det meste af Godset kom under een Gjer, da Bjarne
’) Se ovenf. 111. S. 119.
’) Magnus Haakonsftns Saga Cap. 4. Her staar ogsaa (for saa vidt Stedet
er rigtigt la-st): „hendes Moder var . . .", men i Haandsiriftet er der kun et
aabent Rum, hvor Navnet siulde staa; vi erfare saaledes ilke, hvad Mode
ren heed.
Da det Vrudstykke af Magnus’s Saga, hvor alt dette omtales, siutter kort
ester, faa vi der ilke udtrykkelig Vefied om Margretes Giftermaal med Bjarne,
men at det stede, stes nokfom deraf at Bjarne kaldes Bjarne i Gifie, og for
nemmelig af Brevet No. 88 i vipl. Noi>v. 11, dateret ste Novbr. 1307,
hvoraf man erfarer at Hr. Bjarne Erlingsftn gjorde en Forandring i Fru
Margrete af Gifie’s Testamente, og forordnede hvorledes det siulde forholdes
med hendes Aartid; dette kunde han alene gjore i Egenflab af hendes Mand,
nåar han ej var hendes Son, hvilket dog ikle er tcrnkeligt. Men hvad Tid
Giftermaalet fandt Sted, vides ikle; kun feer man af Sagaens Udtryk: „Ni
kolas efterlod Datteren Margrete, hendes Moder var . . . og tyktes det Parti
at vcrre i den Tid det bedste i Landet formedelst AM, Rigdom og Skjonhed",
. . at hun endnu var ugift da Faderen dside; hvorimod den Omstcrndighed, at
han allerede 1276 kaldes „Bjarne i Gifie", viser at han inden den Tid maa
have egtet Margrete.
") At Bjarne Mardsftn blev gift med Ragna Erlingsdatter af Bjarkø siges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
