Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1265-1274. Lovrefonnen i Norge. 483
son, eller til Kong Haakon Haakonsssn, samt med denne sid stes Netterboder
af 1260, navnlig Bestemmelsen om Tronfolgen, hvortil der endelig kommer
nogle scrregne Bestemmelser om Landboforholdene paa Island, tagne fra
den wldre islandste Lovbog ’). Om denne, af Kong Magnus til Is
land oversendte Lovbog, der saaledes indeholdt det torste Forsvg paa at
indfsre norsk Lovgivning paa Den (thi alt det Vesentlige er her norstt,
de faa oprindelige islandske Bestemmelser ere en Übetydelighed mod det
Norske, saavel hvad Omfang som Vigtighed angaar), heder det at den
var affattet efter Sturla Dhordssons Naad og Anviisning M>n da
Sturla saa kort efter sin Ankomst til Norge vansteligt kan have varet
saa fortrolig med den norske Lovgivning, at det kunde falde Kongen ind
at crste hans Raad om, hvorledes de Dele, der af denne bibeholdtes
skulde ordnes, maa man slutte, at Forsoget paa en Sammensmelt
ning af Frostachingslagen og Gulathingslagen med de Fomndringer,
der Tid efter anden vare vedtagne eller for Fremtiden ansaaes nød
vendige, allerede var gjort under Kong Haakons Regjering, og fra
hans Tid. henlaa i Concept, samt at Sturlas Naad og Anviisning
indskramkede sig til et Skjon om, hvad der af dette Concept kunde
blive staaende for Islands Vedkommende, eller hvad der paa Grund
af de saregne Forhold maatte vige Pladsen for Bestemmelser, hentede
fra den aldre islandste Lov; hvilke Bestemmelser da Sturla ligeledes
maa have frcmledet og redigeret i deres nye, meget forkortede Form. Dette
bestyrkes ogsaa demf, at i den senere felles Landslov, som Kong Mag
nus fik bragt i Stand, findes for storste Delen de samme Artikler af
Frostathingsloven og Gulathingsloven bibebolote, som. de, der udgjore
Hovedindholdet af hiin islandske Lovbog, og om de end ere sorandrede
saa sees dog Forandringerne selv at staa i samme Orden, som de op
rindelige Artikler -I. Da man nu ikke godt kan antage, at et Hastverks-
Arbejde af en Islcrnding skulde vare lagt til Grund for e/rigtig og
gjennemgribende Lovforandring i Norge, folger det ligefrem at
Udkastet allerede har varet gjort, fprend Sturla havde noget at bestille
dermed, altsaa maastee endnu i Kong Haakons Levetid. En yderligere Bestyr
’) Disse Bestemmelser fra „Graagaas" findes ncrften udclussende sta Cap. 8N
til 88, eller hund der maa ansees for at have udgjort den ferste Dcel af
Landabrigde-Baalkett; IDriginal-Artiklerne findes i „Graagaasens" Landabrigde
Cap. i og 2, Cap. 12 og 13; men disse Artikler ere alle vetydeligt forkor
tede og sorandrede.
°) Biskop Gudmunds Saga, jvfr. 83kii lii Is!»»,!», S. 582.
’) Herom overbeviser Man sig let ved en Sammenligning mellem „larnsida" oZ
den ny ere Landslovs Capitler, iscrr i Mannhelgen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
