Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
499
4265-74. Lovreformen. Lagthing.
holde hos Kongerne paa deres Rejser om i Landet, men som det baade
blev bansteligere for Folket at ssge og for Kongerne at bejwge efter
som deres Nejser bleve sjeldnere og Hofftikkene tabte deres gamle
Simpelhcd. For Thingenes Skyld kunde der gjerne have vceret ud-
Mvnt saa mange Lagmand, man fandt for godt, saa lange Lagman
dene intet andet havde at gjore, end at give Orskurd, det vil sige
i ethvert dem forebragt Tilfalde at erklare hvad Loven bod, thi dette
stede hjemme hos Lagmanden selv, og stod ikte i mindste Forbindelse
med Forhandlingane til Things. Det faldt vistnok af sig selv, at Lag
mandene maatte vare tilstede paa Thinget, for at gaa til Håande med
sine Raad, men nogen bestemt Autoritet udsvede de ikke der. Den nye
Lov knyttede derimod Lagmandenes Functioner paa det nsjeste til Thin
gene, idet den forordnede, atLagmandene ej alene stulde bestyre Thingenes
Forhandlinger i Almindelighed, men ogsaa deeltage med Lagretten i Sa
gernes Behandling. Gt Lagthing kunde efter denne Forandring itte be
ståa uden en Lagmand, og flere af Lagmandens vigtigste Forretninger
vare uadstillelige fm Thinget. Men her msder nu den Vanstelig
hed, at der i hver Thingforening vare mindst tvende Lagmand,’ medens
der kun var eet Thing. Besynderligt nok, afgiver Loven selv intet
Vink til at oplyse, hvorledes man indrettede sig med .Hensyn hertil.
Den taler kun om een Lagmand, og synes aldeles, ikke at forudscette, at
begge Lagmand endog samtidigt vare tilstede paa Thinget, end, mindre
at de stiftedes til at prasidere. Men hvis man da stulde antage, at
det f. Ex. paa Gulathing kun var Lagmanden i den nordre Deel af
Foreningen, som havde med Thinget at bestille, medens Lagmanden i
Ryfylke intet havde med det at skaffe, maatte Folgen heraf vare, at den
fsrstes Stilling ej alene var meget forskjellig fm den sidstes, men at han
endog var denne overordnet, forsaavidt han oftere kunde komme i det Tilfalde,
at stulle revidere hans Orsturder, og indstille dem til Forandring. Dette
var vistnok i og for sig selv ikke saa urimeligt; man kunde endog tanke
sig den fornuftige Indretning, at nåar een Lagmands Orskurd var ind
anket til Forandring, var det altid den anden, som bestyrede Thinget.
Men uheldigviis giver Loven selv ingen Anledning til at antage noget
saadant; Lagmandene omtales saaledes, at man tydeligt kan stjsnne at
de forudsattes ganste sideordnede’). Man maatte endog, efter Lovens
’) F. Er. i Thingfarebaalkens Cap. 9, 40, 11, 12, hvor der handles om Stev-
ninger til Lagmanden og Appell; der tales kun om „Lagmanden" i Alminde
lighed, som om der blot var een, uden at der f. Gr. i Gulathingsloven ta?
les et Ord om, enten det er Lagmanden i Nordre Gulathingslagen eller Lag
manden i Ryfylke som meues.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
