Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512 Magnus Haakonsftn.
/
Det var imidlertid unegteligt, at ved denne Forandring antog det
frie Odelsgods paa en vis Maade ssharakteren af afgiftpligtigt Krongods,
og for de mest frisindede Mcrnd maatte den vel derfor neppe vcrre beha
gelig. End mere maatte den vcrtte Wngstelse hos Gejstlighedens
dybereseende Medlemmer, thi da dens hidtil nydte Ledingsfrihed kun lod
paa Personer, fordi Ledingen selv var en personlig Prcrstation, vilde
denne Frihed, ved Proestationens Overgang fra personlig til reel, i Vir
keligheden ophsre, og alt kirkeligt Gods blive statstyldigt under Kronen
ligesaavel som det verdslige, hvilket stred ligefrem mod de forlcrngst
anerkjendte og herstende Principer om Kirkens Immunitet. Vi ville
ogsaa see at dette Punkt sjeblittelig vakte den nidkjcrre Grkebiflop lons
Uvilje saasnart han erfarede Forandringen, og at det i Forbindelse med
Spsrgsmaalet om Udstrcrkningen af Lagmcrndenes lurisdiction vakte
alvorlige Tvistigheder, da de nye Lovbud begyndte at trcrde i Kraft.
Med Hensyn til Ddelsvlrstnet gjorde den nye Lov den vigtige
Forandring i Hevds- og Prwstriptionstiden, at i Stedet foråt denne tid
ligere Me havde noget bestemt Marimum, eftersom det kun var forestre
vet, at den Jord blev en Mands Odel, der uafbrudt havde tilhsrt hans
tre nocrmeste Forfcrdre ’), og nu ved Arv var kommen til ham, fast
at krceve Visere af Gudbrandsdalen, af Brevet ssteds No. 214 er der Tale
om Sysselen i Vestre Bergheim, Lomedal og Margretedal, med Visere, Le
ding m. m,, her er det tydeligt, at Ledingen kom fra Bergheim som ncrrmere
Seen, Viseren derimod af Indlandsdistricterne Lomedal og Margretedal
(Maridal). Af Claus Gjordssens Optegnelser om dansie og norfle Len fra c.
1524, ny Dansse Mag, VI. S. 324, 325, erfarer man at Visere ydedes,
foruden af Ovlandene, ogsaa af Akershered og Ostre-Vergheim, det vil sige
netov af Maridal og Lomedal; derhos svaredes af Akershered og Bergheim
aarlig Skat, neml. 36 Tdr. Hestekorn, foruden Ved og Hens; her have vi
altsaa et Grempel paa „Hestefoder" og „Vedhugst" samt„Gaver", der, aabenbart
for de samme Districter af Akershered og Vergheimshered, der ydede Visere,
var gaaet over til at blive en „aarlig Skat". Da vi ligeledes findeHadding
dal, der ogsaa Horte til Indlandsdistricterne, her opfsrt blandt dem, der sva
rede aarlig Skat (73 Deker Slind, 29 s. 2 Hvid) maa det ved Skatteregule
ringen iHaddingdal vcrre blev et sluttet en Overeenskomst om at Viseren stulde
erlcrgges i Slind og det synes at vcere bleven Talebrug, at brugc Bencrvnelsen
„Skat", nåar Afgiften ikke erlagdes vcrsentligst i Penge, men in nntura. Ellers
stes det af en Notits om Mcengden af det Folkeantal, der ved Leding kunde op
bydes fra Norge, at „Visere" ydedes fra „Oplandene og lemteland". Mere
herom i det felgende.
2) Saaledes i Frostathingsl. XII. 4. Udtrykket i Gulathingsloven Caft. 260:
~er »ve liever «vn l er sikkert Skrivfejl i Stedet for „er ne lievei
»vn leist", d. e. som Oldefader (nemlig til ncervcerende Vesidder) har efter
ladt Farfaderen, med andre Ord, fom allerede Vesidderens Oldefader havde
erhvervet. Thi Udtrykket „som Farfader har efterladt Farfader" giver egent
lig ingen Mening. Ved nogen Tvang kunde det maasiee forklares saaledes
som om «ve paa ferste Sted betegnede »ve til den »ve, ester, hvem igjen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
