- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
534

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

534 Magnus Haakonsftn.
synligt, at hans Sygdom kan have virket noget paa hans "fromme
Gemyt til at gjore ham noget mere fojelig med Hensyn til Kittens
Fordringer, ligesom man vel og maa antage, at Grkebistoppen itte har
undladt at benytte sig af den svagere og mere blodhjertede Tilstand,
hvori Kongen besandt sig som Neconvalescent, til at virke paa hans re
ligiøse Folelse, og aflotte ham Lester. Der ncevnes vistnok itte, til
hvad Tid i Aaret 1272 de vigtigste Forhandlinger mellem Kongen og
Grkebistoppen plejedes, men as det ovenfor berettede synes det rimrligst,
at Kongens forelobige Loste, om noget saadant gaves, har vcrret givet
i Lovet as Sommeren 1272, efterat Indkaldelsen til Gonciliet var kom
men. Men dette hindrer itte, at Grkebistoppen ogsaa for den Tid kan
have hast alvorlige Samtaler med ham om denne Sag: tvertimod er
det endog det sandsynligste, at Grkebistoppen, ester at han forst havde bragt
den paa Bane i 1271 eller maastee allerede i 1269, og fremsat Pro
tester mod flere as de foreflagne Bestemmelser i den verdslige Lovgivning,
itte lod nogen Lejlighed gaa forbi til at tale yderligere med Kongen derom.
Hertil kom nu ogsaa at Kong Magnus, maastee fornemmelig paa Grund
af sin sidste farlige Sygdom, onstede at faa Tronfplgen ncermere bestemt
og sine Sonners Nettigheder sikrede endnu i sit levende Live, for at der
ej, om han atter pludselig faldt i en lignende Sygdom og bortryttedes,
stulde opstaa Forvirring. Hans celdste Son, Olaf, om hvem der alle
rede ovenfor er talt, da han endnu var fod i Kong Haakons Levetid,
var dod i 1267, men Dronning Ingeborg havde efter den Tid fodt
ham tvende Sonner, nemlig Erik, i 1268, og Haakon, i 1270
Den crldre Tronfolgelov, vedtagen i 1260, var altfor kortfattet og
i flere Henseender mangelagtig. Den betegnede itte tilstrcetteligt de
muligt indtreffende Tilfcrlde, og bar altfor meget Pmget af at vcere
lempet efter de siregne Forhold, der just paa dens Udstedelsestid fandt
Sted, nemlig da Magnus var Kong Haakons eneste Son, og han selv
heller itte havde mere end een Son, Olaf. Den forudsottter nemlig
itte Tilvcrrelsen af mere end een egtefod Kongeson, og for det Til
falde at en saadan ej findes, erklcrrer den Kongens uegte Son strax for
Tronfolger, uden med et Ord at omtale-Kongens egtefodde Broder.
Nu, da Kongen havde to egtefodde Sonnsr, maatte Tanken om, at den
celdstes uegte Son maastee stulde kunne udelutte den anden fra Tron
folgen, virre modbydelig saavel for Kongen og Dronningen, som for
Folket i Almindelighed, og derfor var en ny Tronfolgelov nodvendig,
1272—1273, umiddelbart for hans Vinterophold i Tunsberg, men af Saga
brudstykkei stes det, at han blev syg strår efter lulen 1271—72.
l) Annalane, ved de her ncevnte Aar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0548.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free