- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
540

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

540 Magnus Haakonsftn.
stode ncermere til privat Arv efter Kongen end Tronarvingen, skulde efter
det private Arvetal arve alt det Gods, der kunde regnes til Kongens
Privatejendom, nemlig af faste Gjendomme hvad han selv havde arvet
efter sine eller kjobt for Lssore, (hvilket dog ei maatte vcrre
indkommet ved Salg af Krongods) samt alt det Lsssre og de Ejendele,
der ej Horte Kronen til, med mindre den Afdode havde gjort en udtryk
kelig testamentarisk Disposition ’).
Vi have allerede ovenfor gjort opmerksom paa, at dette Arvetal,
ligesom det foregaaende, er ncrrmest lempet efter de for Haanden vcrrende
Omstoendigheder. I 1260 gjaldt det at sikre Magnus Tronfslgen; i
1273 gjaldt det at sikre Kongens yngre Son, Haakon, Tronfslgen frrm
for umyndige Sonner af den a-ldre; hvis Erik dsde for Faderen, efter
ladende en Ssn, vilde dog ikke denne, men Haakon, arve Tronen, og
hvis Erik dode, efter at vcrre bleven Konge, men kun efterladende en
Datter eller Datterssn, vilde Haakon ligeledes blive Tronfolger. Det
var vel fornemmelig Mindreaarigheder, man ssgte at undgaa, men det er
dog heller ikke saa usandsynligt, at Kong Magnus kan have haft nogen
Forkjcrrlighed for sin yngre Son, der vist var et meget mere opvakt
Varn end den ttldre. Vi ville senere see hvorledes nye Forhold endnu
engang bevirkede en Forandring i Konge-Arveloven der saaledes,
stjsnt den burde have v<rret urokkelig, dog kom til at hsre blandt de
omstlfteligste af Norges crldre Grundlove.
I Forening med Konge-Arveloven, og for dennes Vedtagelse paa Gula-
Hing, maa der ligeledes allerede vcrre truffen en endelig Vestemmelse om
de Tiller, Kongens Sonner ftulde b<rre, og de Forleninger, den yngste skulde
have, siden det allerede i det nys omtalte Tillcrg til Arveloven, hvor der
er Tale om at de verdslige og gejstlige Hsvdinger skulde indfinde sig for
at vcrlge Tronfolger, heder: „Hertug og Jarl, om de ere til" o. f. v.
Her forudscrttes saaledes Hertugens Tilvcrrelse. Det synes desuden
som om hiin Lovtagelse fsrst fandt Sted efter at Kongen havde ladet sine
Sonner udraabe, den ene til Konge, den anden til Hertug. ThiPeters
messedagen (29de Juni) aabnedes som sagt, Gulathing, og allerede to
Dage efter (Sondag Iste Juli) havde Kongen i sin Sommerhall en
Hirdstevne, hvori han bekjendtgjorde, hvad der var bestuttet angaaende
’) Nyere Landslov og Bylov, 11. c. 2—7. lonsbogen, sammesteds; Hirdssraa,
Cap. I—3.
’) Nemlig ved Kong Haakon Magnussens nye Arvelov af Septbr. 1302, hvor
Datterssn allerede scrttes i tredie Arv, efter Sgnneftn, ojensynligt fordi Kon
gen da lun havde en eneste egtefod Vatter.
’) I enkelte Hdsir. staar der ogsaa „Hertug, om han er til, eller Jarl".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0554.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free