Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
543
1273. Kongens Spnner faa Konge- og Hertugs-Tltel.
lang og smuk Tale, hvori han fsrst bersrte den Sorg, alle havde f>lt
over Junker Olafs Dsd, og derpaa udbredte sig over den Fryd, Gud
nu havde forundt det hele norske Folk’). Ester det nye Ceremoniell
var det ej lcrnger en Vonde, der skulde give Kongsevnet Kongenavn,
men den fornemste as de Tilstedevcerende, lceg eller lcerd. Dette
Hverv tilfaldt altsaa nu Kongen selv, som holdt en smuk Tale og endte
den dermed, at han gav Erik Kongenavn og Haakon Hertugsnavn,
hvorefter de begge toge Plads i det kongelige Hsjscede. Den nys ud
ncrvnte Konge stulde ifslge Forstriften lsftes op deri as alle Vistoperne,
Lendermcrndene, Hirdstjorerne og Lagmcrndene, under Afsyngelsen as Io
voum og slejLon, medens Kongen kun skulde give Hertugen
Haanden og scette ham ved sin Side, samt staaende overrcrkke ham Sverd
og Merke. Te Ord, hvormed Kongenavnet gaves, vare disse.’ „det
Kongenavn, Gud fortener dig og som du er fsd til, og af Landsens Folk
tågen til ester den hellige Kong Olafs Lov, det lcegger jeg paa dig,
Erik Magnusssn, paa Guds Vegne og alle deres, som under dit Velde
ere såtte, med den Hcrder og Magt, som tilkommer det at fslge over
hele Norge og dets Skattande; i Faderens, Sonnens og den Hellig
aands Navn, Amen" Disse Ord sees med Flid at vcere saaledes
valgte, at de skarpt udtale Arvekongens medfsdte, af Gud selv uden no
gen Mellemkomst enten af Kirken eller Folket overdmgne Net til Kronen.
Formularen for Hertugsudncevnelsen lsd saaledes: „Det Navn, jeg lceg
ger paa dig, Haakon Magnusssn, paa Guds Vegne, og af den Magt
fuldkommenhed, han har forlenet mig, det giver jeg dig med Godvilje;
og lade Gud selv sin Mistund fslge det med alle de Dele, han ster at
vcere dig meest tjenlige, til hans Mre, min Hcrder og Lettelse, dig selv
til Lykke og Held, alle dem til Fred og Glcede, som jeg med Guds
Forsorg undergiver din Naadighed". Gfter Udncevnelsen gik, fremdeles
efter det bestrevne Ceremoniell, den unge Konge og Hertug begge til St.
Sunnivas Skriin for derpaa at aflcegge deres Eed, Kongen til Folket
og Hertugen til Kongen; hvorefter Lendermcendene og Hirdstjorerne, Lag
’) Disse tvende Taler havde sandsynligviis mere Hensyn til Hertugs-Udncevnel
sen, end til Kongehyldingen. Thi i Hirdsir. Cap. 5, hvor Eeremoniellet for
Kongehyldingen besirives, staar der intet om nogen saadan Tale, derimod he
der det udtrykkeligt i Cap. 12, der bestriver, hvorledes Kongen skal creere en
Hertug, at nåar Hertugsevnet har tåget Plads paa Trinet foran Kongens
Hsjscede, stal den, som Kongen dertil bestiller, sorst holde en Tale om hvad
der kan findes mest passende. Om nu ellers Kongen havde formaaet Erlebifiop
pen til at trcede frem og holde denne Tale, eller han gjorde det af sig selv,
kan ikle sees.
’) Hirdsiraa, Cap. 5. 12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
