Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
550 Magnus Haakonsftn.
snit havde 15 Mks. Veitste, stillede 600, og de svrige haandgangne
Mcend, samt Lagmamdene, der vel ogsaa tilsammen havde itte mindre
end 1800 Mks. Veitsle, ligeledes 600 Mand; det hele Belsb udgjorde
saaledes 3284 Mand. Vistnok vare vel mange Sysselmamd ogsaa tillige
Lendermcrnd, men derfor kan man itte regne deres Contingent som saa
danne ind i, hvad de som Sysselmamd stulle stille.’ dette stilledes af
Sysien, hiin derimod as deres Veitslegods. Hertil tomme nu og de
Tropper, som Sysselmanden i lemteland og Herjedalen vel ogsaa
maa have stillet, stjsnt det itte optegnes. De reglementerede Vaaben for
disse Tropper vare i det mindste en sterk Vaabentrsje, Staalhue, Skjold,
Sverd, Spyd, og Haandbue med to Tylfter Brodde’). Denne Hcrr
var saaledes ej alene i sig selv temmelig sterk, men ogsaa vel bevcrbnet.
Det er nemlig tydeligt, at disse Tropper nu traadte ganske i Stedet for
de tidligere saakaldte HAuskarle eller Lenstropper, som Lendermwndene
vare pligtige at holde, og hvis Antal vilde have udgjort omtrent 2400
Mand, men som nu billigtviis maatte fordeles anderledes, da der i Ti
dens Lob var opstaaet et ganste andet System med Veitsterne, end for
hen; i celdre Tider var der neppe andre Veitstemamd end Lendermam
dene, hvoraf hver havde des stsrre Veitster og kunde holde des flere
Mand, hvorimod Aarmamdene, der sorrettede Sysselm<rndenes Pligter,
intet havde med at stille Tropper; nu var der ved Siden af Lendermcen
dene mindre Veitstemcend; Sysselmamdene vare komne op i Aarmamdenes
Sted som virkelige Befalingsmcrnd, og vare tildeels selv Lendermcrnd,
i det mindste Veitslemamd i her udkrcevedes altsaa en ny Fordelingsmaade.
Det_ maatte da ncesten falde af sig selv, at det Antal Tropper, Syssel
mamdene skulde holde, beregnedes i Sodistricterne efter Skibrede-Antallet,
uden at man deraf maa forledes til at tro, at denne Troppestilling traadte
i Stedet for den virkelige Leding- eller Folke-Udbudet. Dette vedblev
lige fuldt, eller meentes i det mindste at stulle vedblive; en anden Sag
var det, at disse Ledingstropper kom til at spille en mere og mere übe
tydelig Rolle ved Siden af Huustropperne, eller, som man gjerne kan
kalde dem, de staaende Tropper, for saa vidt det maa antages, at i det
mindste Sysselmamdene, om de end itte have holdt det hele forestrevne
Antal uden i Krigstid, dog altid have vcrret omgwne af saa mange Kri
gere eller Huuskarle, som vare nsdvendige for dem til at opretholde Or
den i deres «Byster, hvilken mindre Skare da igjen udgjorde Kjernetrop
perne, med hvem de svrige, der skulde holdes i Krigstilfalde, forenedes,
l) Disse vare iftlge Hirdfiraa Caft. 35 de for Gjester og Kjertesveiner reglemen
terede Vaaben, og saadanne i det mindste siulde disse af Lendermcrndene
og Sysselmcendene stilled"elKrigere’ have.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
