Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
561
1274. Erkebiskop lon ved Conciliet i Bergen.
give Fyldestgjsrelse, skulde de have tabt den Ledingsfrihed for hiint An
tal Mcrnd, som ved Overeenskomsten var dem tilstaaet, dog, saaledes at
denne i alle svrige Punkter skulde staa ved Magt; d) hvis der stulde
opstaa nogen Tvivl om en eller anden Artikel i Overeenskomsten, stulde
der til dens Forklaring udncevnes tvende duelige Personer, den ene af
Kongen, den anden af Erkebistoppen, og hvis disse ikke kunde blive enige,
stulde de igjen have Ret til at tilkalde en tredie, hvorefter da det, som
disse eller to af dem bestemte, stulde gjelde; og endelig o) at dersom
det af en eller anden Grund stulde blive nsdvendigt at bestitte Formyn
dere eller Curatorer for Kongen, og dette stulde stee ved Valg, da stulde
Erkebistoppen eller hans Efterfslgere ved dette Valg have „den eneste og
forste Stemme". Man kan neppe antage, at Paven af sig selv har sun
det paa disse Tillcegsartikler. Det er vistnok maastee i sin Orden, at
Overeenskomsten indeholdt en Straffeclausul, og at han kan have paape
gct Nødvendigheden af at tilfsje en saadan, saavel som af en Regel for,
hvorledes Tvivlsmaal om Artiklernes Fortolkning skulde hirves, men det
ncrrmere Indhold af Straffeclausulen, og fornemmelig den tredie Til
lcegsartikel, der ssger at sikre Erkebistoppen en ny Lejlighed til at udove
den af ham saa meget attraaede Indflydelse paa Negentens Valg, rsber
temmelig tydeligt, at Forbeholdet og de forestaaede Tillwgsartikler dog
ncrrmest maa have vcrret Grkebistoppens Verk. Men hvis han derved
troede at kunne overliste Kongen, tog han Fejl, og forregnede sig meget,
som vi snart ville ste.
Kong Magnus, der siden sin sidste Sygdom havde vceret svagelig,
og derfor vel des mere stundede efter at faa sin nye Lov fuldstamdigt
vedtagen, for at kunne skride til de vigtige Foranstaltninger, der vare
nsdvendige, fsrend den ret kunde trcede i Kraft, hvilket han naturligviis
gjerne snstede at opleve ftr sin Dod, styndte sig nu, som man tydeligt
kan ste, at faa den nye Lovredaction nogenledes fcrrdig, for endnu samme
Sommer, medens Erkebistoppen var i Lyon, at kunne faa den fremlagt
og lovlagen paa Frostathing, det fornemste af Lagthingene i Norge.
Paa Gulqthing var den, som det synes, og som det ovenfor er nwvnt,
vedtagen allerede i 1273, skjemt den da neppe engang var saa vidt ud
arbejdet, som vi nu have den; og aabenbart er det, at den selv i
denne Skikkelse, hvilken synes at vcere den, hvori den blev lovlagen
paa Frostathing, tydeligt bcerer Prcrget af at vcrre bleven afstuttet
og promulgeret, fsrend alle Materier vare fuldstoendigt behandlede;
man ster, at just de Punkter ere udeladte, om hvilke der hidtil
havde herstet saa stor Uenighed, at man endnu ej havde tunnet
stride til Affattelsen af de dem vedkommende Lovbud. Kongen har
Munch. Det nolfie Folks Historie. ,v. 36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
