Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
567
1274. Grkebisioppens Tilbagekomst, Den hellige Torn.
Capell for Tornekronen, saaledes lod Kong Magnus nu paabegynde en
ny Apostelkirke, hvori Reliqvien skulde opbevares, og som skulde blive
rn virkelig Pragtkirke, itte hvad Stsrrelsen, men hvad Udforelsen og
Prydrlserne angik. Pladsen for denne nyeste Apostelkirke valgte Kongen
i sin Urtehave (Grasgard), og saa vidt man af de faa Antydninger om
dens Udseende, der ere os leonede, kan stutte, synes man endog at
havde lagt an paa en vis Liighed mellem den og det „hellige Capell" i
Paris. Kong Magnus oplevede dog itte at ste det faerdigt, thi det
blev fvrst indviet i 1302, og fsrst da blev ogsaa den forrige Apostelkirke
nedreven ’).
Gfterretningen om at Paven kun betingelsesviis havde bekrceftet Over
eenskomsten, var Kongen vistnok heel ukjaerkommen, for saa vidt som dette
kunde lede til nye Udscettelstr i hvad der laa ham saa serdeles paa
Hjerte, at faa Lovarbejdet ganske afsluttet og en fuldstccndig Christenret
antagen. Den fsrste og den sidste af de Artikler, Paven havde opstil
let, vare af den Natur, at Kongen umuligt kunde antage dem, thi de
indcholdt, iscrr den fsrste, en Anerkjendelse af de Punkter, som Magnus
den hele Tid havde erklcrret uhjemlede, nemlig Kongedømmets Underka
stelse og Valgretten. Han antog dem heller ikke, og dermed var Over
eenskomsten hoevet, i det mindste med Hensyn til de Artikler, som itte allereoe
havde vceret lovtagne paa Gulathing og Frostathing, og dette var blandt alle
Artikler i Overeenskomsten kun den, der forestriver Kongevalg, nåar den
kongeligeLinje er uddset. Hvad Grkebistoppen angaar, da havde han vel neppe
forudseet, at Kongen her vilde gjor Vansteligheder, og for saa vidt han
Veretning er siden aftrykt i Th. Torvesftns Inst. IVarv. IV. S. 359, 360.
Heri forekommer dog den chronologiste Vanstelighed, der ligefrem maa vcere
en Fejl. t Beretningen selv, at den Dag, da Kong Philip i Paris med sine
forstandige Mcend" fattede denne Vesiutning. medens Grkebistoppen opholdt
sig i Paris paa Tilbagerejsen, angives at vcere St. Nicolai Dag (6te December)
1274. Men nu er det aabenbart, at det ikke kan vcere sieet paa denne Dag,
thi Grkebistoppen var allerede da kommen hjem til Norge med Reliqvien.
Suhm har sogt at bortforklare Fejlen paa den Maade, at Aaret ssulde vcrre
1273,’ og at Grkebistoppen paa Henrejstn til Lyon fik Reliqvien overleveret;
Hien deels staar der i selve Beretningen, at det var paa Tilbagerejsen, deels
erfarer man af Biskop Arnes Saga, at Grkebistoppen forlod Norge om Vaa
ren 1274, og saaledes ej kunde vcere i Paris 1273. Man kunde tcenke fig
Muligheden af at Grkebistoppen var bleven i Paris Vinteren over, og ikke
kom hjem ftrend Hosten 1275; men dette strander igjen paa Brevet i vip!.
Narv. 111. No. 12, hvoraf stes, at han I?de August 1275 var hjemme i
Nidaros. Hvis der saaledes ikke stulde vcere en „vio3 BnneU IVienlai con
seBsor>B et zwntilieis" i August eller September, hvorom de scedvanlige Ka
lendarier tie, maa hiin Angivelse vcere aldeles fejlagtig.
l) Se Annalerne, ved de her ncevnte Aar, jvfr. Nicolaysen: Archceol.-hist. For
tegnelse over Norges Levninger af Kunst og Haandverk S. 102, 103.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
