Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
592 Magnus Haakonsftn.
der endnu ikke havde naaet Niddertitlen/’siden denne Tid, i
hvad der var Skit ogßrug udenlands, kaldtes i latinste Breve
hvoraf man maasiutte, at de paa Norsk kaldtes „aaVaaben", Vcrbnere(»
vgpn, paa Engelst Lsquire, squire) ’) der har maastee endog vcrret
truffet en udtrykkelig Bestemmelse ogsaa herom ved det samme Msde, om
hvis Forhandlinger vi desverre itte have nogen udfsrlig Beretning —, og
man erfarer ligeledes af Diplomer, at saadanne „Vcrbneres" Koner i det
mindste senere tituleredes „Hustru (d. e. Huusftue) N. N.", hvilket
igjen ganske svarer til det engelske misli-ess. At man saaledes ncermest
har haft den engelske (eller skotske) Rangorden eller Titulatur for Oje,
og ssgt at tillempe den paa de norske Forhold, er vist, og man kunde
derfor lettelig ved fsrste Betragtning antage det hele kun for en Bestrcr
belse, udgaaet enten fra Kong Magnus selv, der tydeligt kan sees at
have yndet Pragt, Stads og Hofceremoniell, eller fra forfengelige Hof
mcend, ester at faa Hofvcrsenet og Titulaturen indrettet ester fremmede
Hoffers Sedvane. Men betragter man Sagen selv og de davcrrende
Forhold tydeligcre, saa ville vi see, at den faar en langt dybere Betyd
ning. Vi have allerede gjort opmerksom paa, at begge Eompofitionerne
mrllem Kongen og Erkebistoppen, ved at udelade den i tidligere Concor
dater opstillede Bestemmelse om Bistoppernes og „vise Moends" Sam
tykke til Lovsforandringer, antydede at fuldstcendige Rigsmoder herefter
kunde vcrre overflødige, og at Kongen saaledes kunde bestemme, hvad han
fandt for godt, ester kun at have HM sine saakaldte „hsjere Naadgive
res", det vil sige Lendermendenes og Prcelaternes, Mening. Vi have
endog seet, hvorledes dette selvsamme Mode i Tunsberg, hvorved den
endelige Composition sluttedes, og de her ncrvnte Titulatur-Forandringer
gjordes, saa at sige var det forste Mode as dette engere eller mere ex
clusive Slags, idet kun Prcrlaterne (hvortil ogsaa Capitel-Fuldmcrgti
gerne maa regnes) og Lendermcrndene vare tilstede. Men herved havde
man saaledes allerede et virkrligt p9i-li«mentum af det Slags, som paa
denne Tid var brugeligt i England, nemlig hvor Rigets Baroner til
ligemed Prwlaterne dannede Folke-ReprEsentationen, og i Naadstagning
med Kongen afgjorde Lovsforandringer og andre vigtige Beslutninger.
Det er bekjendt, hvorledes Englands parliamentariske Forfatning netop
udviklede sig i de urolige Tider lige fra Aaret 1215, da Baronerne
rejste sig med saadan Vcrlde imod Kong Johan, og under Kong Henrik
’) Om Venwvnelse „» v»pn" allerede denne Tid brugtes om Hirdmcendene,
eller kun anvendtes om Officiererne i Borgund (s. o. S. 445) er uvist;
senere brugtes den, det er vist; saaledes kaldes den nys ncrvnte Erlend Phl-
lipssen til Losne ofte i latinsse Breve „»rmiFer", i norsie » v»pn, medens
Islcendlngerne kalde ham „Vonde".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
