Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
594 Magnus Haakonsftn.
eensstemmelsen med de engelske Forhold og derfor ogsaa denne Formod
ning selv sterkere, er den Omstcendighed, at de engelske Varoners Reis
ning under Kong Henrik for en stor Deel fremskyndtes af de Udsugelser,
hvormed Landet plagedes af Pavestolen, under hvilket Kong Johan
havde lagt det som et Len. Paa lignende Maade havde jo Erkebiskop
lon sordret at Norge stulde vcere et Len af St. Olaf eller Nidaros
Kirke, altsaa dog ogsaa af Kirken i Almindelighed, og med de ssrgelige
Exempler for Oje, hvortil saadan Underkastelse kunde fsre i England,
kunde vel ogsaa de norske verdslige Herrer fole sig dobbelt fristede til
at folge de engelske Baroners Exempel, og allerede antyde dette ide
blotte Tiller, som de nu antog. Wi stulde saaledes vcere mest tilbojelige
til at tro, at Forslaget til denne Foranstaltning snarere udgik fra dem, end
fra Kongen. At denne samtyttede deri, kan drels finde sin Forklaring i
hans umiskjendrlige Hang til at omgive sig med Pragt og Eerrmoniell,
der gjorde at han maastee selv fandt det i sin Orden at de Eldre,, scer
egent norske Tiller ombyttedes med de i England og Frankrige bruge
lige’), men deels ogsaa i den Nodvendighed, han befandt sig, eller i
det mindste troede at befinde sig, at maatte forsone den Ugunst, hvormed
de verdslige Herrer unegteligt betragtede Indrsmmelsen til Gejstligheden,
ved yderligere Indrsmmelser ogsaa til dem- Og om end Indrsmmelsen for
det forste ej havde vceret mere end den blotte Titel og mere var den
dog visselig —, vilde dog, som det gjerne gaar, allerede Titten eller
Navnet have vceret nok til at drage det med samme Titel og Navn scrd
vanligt forbundne Begrcb ester sig, og man vilde snart betragte en „Va
ron" eller „Ridder" som berettiget til at indtage samme politiske Stil
ling, som en Baron eller Ridder i England. Saaledes, kan man sige,
havde de haandgangne Mcrnd, der hidtil kun vare Kongens Tjenere, nu
gjort Begyndelsen til at sikre sig en egen uafhcrngig Stilling og stats
retlig Myndighed! det var lykkets. dem at tilvende sig en Teel af den
Magt, som Kongen og Kirken stod i’Begreb med at stifte mellem sig
alene paa det svrige Folks Vekostning, og Lendermoendene, hvis swrste
Forrettigheder i lang Tid kun havde bestaaet i deres Rang og deres
’) Vi have vistnok allereve, i de meddeelte Brudstykker af Kong Sverres Strids
sirift mod Gejstligheden saavel fom af Kongespejlet feet at Bencrvnelsen
„Ridder" ikke var ukjendt i Norge, hvad den naturligviis heller ikle kunde
vcere, men den havde ingen sceregen offictel Betydning; den betegnede kun
Krigere af hojere Rang, fornemmelig dem, som kwmvede til Hest, og hvor de om
tales i Etridsffriftet som en Deel af Etatslegemet, har Forfatteren ilke
scrrsiilt Norge for Bje, men seger kun at skildre, hvad han anseer for Idea
let af Statsforfatningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
