Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
601
1277. HlrdsKaaen. Hlrbprester. Stallarer.
Klerker og Capellaner, og da det maatte vwre dem om at gjore, at sikre
sig disse uundvcrrlige Tjeneres Hengivenhed endog uaar der stulde vcere
Uenighed mellem Kongen og Kirken, overhoved at drage dem saa meget
som muligt ind i sine Interesser, havde Kongen ssgt at beholde
Retten til at bestitte Prester ved de as dem selv Mede eller voterede
Capeller. Vi have ogsaa seet, hvorlrdes Kong Haakon Haakonsssn
havde erhvervet sig en udtryttelig Tilladelse dertil af Pave Innocentius
den 4de, „som Erstatning fordi hans Forfcrdre havde gjort Aftald paa
Patronatsretten over de evrige Kirker i Landet" nemlig saaledes at
Bistopperne stulde erkjende og indvie de Prester, som Kongerne dertil
prcesenterede. Rigtignok havde Grkebistoppen, som vi nys have seet, faaet den
gamle Artikel fra 1194 ind i Compositionen, hvorved denne Prcrsentation
stulde bortfalde, og Bistoppen uden Videre have Ret til at indsoette Prester
ved de kongelige Capeller som andensteds; men da Hirdstraa blev fort i
Pennen, havde dog Kongen Retten endnu, og det var vel endog et Spsrgs
maal om en pavelig Bestemmelse saaledes uden videre kunde afstaffes. I det
mindste maa Kongen, uanseet Compositionen, have beholdt sin Net ved det Ca
pell, der kunde betragtes som hans egentlige Sognekirke, nemligApostelkirken
i Bergen. Denne havde Kongen allerede i 1271 indrettet en Colle
giatkirke, med en Provst og Canonici eller Chorsvrodre og disse i
det mindste havde Kongen udvalgt selv, da Compositionen den Gang
endnu ej var afsluttet: desuden var hans Ven Astatin paa den Tid
Biskop, og rettede sig vistnok ganske ester Kongens Snster i det Stytte.
At Kongen for Gftertiden tamkte at vcelge sine Hirdprester af dette Col
legium, ja at han vel og haabede herved at sittre sig et Forraad af
Mcend, blandt hvilke han kunde vcrlge sine Kantstere, er hsjst sandsynligt.
Vi ville i det folgende see, hvorledes de kongelige Capeller tilsidst kom
til at udgjsre et eget gejstligt Stift for sig selv, unddraget Bistoppernes
Tilsyn. ’
Den ncrste Rang i Hirden ester Lendermamdene og Kantfleren
stulde Stallarerne indtage; de havde, heder det, efter Lov og gammel
Skik al den Ret som Lendermwndene; Lendermand og Stallarere opfsres
ogsaa i den celdre Gulathingslov med een Ret, nemlig 6 Mr, medens
Jarlen og Biskop tåger 12, Haulden tre. Derfor regnedes Stallarerne
ogsaa efter 1277 blandt Rigets Baroner, ligesom vi i Compositio
nen see begge Stallarer, Audun Hugleiksssn og Vigleik Audunsssn,
ncrvnte blandt disse. Stallarernes Forretning var, som det tidligere
(11. S. 992) er omtalt, fornemmelig at tale paa Kongens Vegne paa
i) vip!. Narv. l, No. 43 jvft. ovf. S. 48.
2) Isl. Annaler, ved 1271.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
