- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
615

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

615
1277. Aristokratiets og Gmbedsstandens nye Rettigheder.
omfattende Fehirdste end den i Tunsberg. Senere finde vi ogsaa Fe
hirdster i Oslo og Nidaros ’), men det er meget muligt, at der i Forst
ningen tun var de tvende faste Fehirdsler, Bergens for det Nordenfjeldste
og Tunsbergs for det Ssndenfjeldste.
I Forbindelse med Sysselmwndene bor ogsaa Lagmwndene i
deres nye, udvidede Gmbedsvirksomhed omtales. De vare nu, som vi
have seet, itte lamgere Voldgiftsmcend eller Netsconsulenter, beskittede
for de ringere Klasser, men kongelige Dommere, under hvilke Enhver
stulde lyde i alle civile Sager, samt Bestyrere af Lagthingene. De
havde derfor nu ogsaa betydelige Forleninger, lige saa store som Lender
mcrndene, og vare som retskyndige selvstrevne til Hsvdingemederne.
Man erfarer af flere Diftlomer, at Lagmcrndene senere havde i det mind
ste Niddervcrrdighed, og man maa vel derfor antage, at allerede paa Kong
Maqnus’s Tid ingen blev udncrvnt til Lagmand, uden i det mindste at
vcere Hirdmand. Under Kong Haakon Haakonssens fsrste Regjeringstid
have vi seet, at Dagfinn Bonde baade var Gulathings Lagmand,
lingsmand paa Bergens Borg, vg Sysselmand paa Hordaland"). Gn
saadan Forbindelse af Gmbeder maa vistnok senere, efter Lagmands-Gm
bedets nye Organisation, have vcrret umulig. Man kan itte antage, at
Nogen paa een Gang baade var Lagmand og Sysselmand, baade for
valtede den dvmmende og udovende Magt. Loven selv forudsattter disses
Adstillelse, og heller itte have vi i Diplomer noget Gxempel paa en saa
dan Combination. Som Veitstemcrnd og kongelige Dominere vare Lag
mcendene hsjt agtede og Horte nu aldeles bestemt til Aristokratiet.
Den Omswndighed, at Hirdvcrrdighederne nu saa at sige havde
mest at betyde udenfor Hirden, ved den Titel, Nang og Myndighed de
medforte, medens Hofsyflerne nersten kun vare en Biting, maatte nodven
digviis medftre, at Antattet paa Hirdmcrnd blev langt swrre end for,
eftersom det vel ncrsten ansaaes at falde af sig selv, at en sterre Gods
eier eller Medlem af en anseet Mtt stulde i det mindste have Hirdmands
Nang; saaledes at vel endog mange renoncerede paa Veitsler, og enda
paatoge sig de med Hirdmandsvcrrdigheden forbundne Pligter, nåar de kun
fik Titlen og de dermed forbundne Nettigheder. Men heraf maatte da
ogsaa Folgen blive, at den gamle Bencrvnelse „Bonde" maatte blive
sjeldnere, i det mindste i det daglige Liv, og tildeels antage en anden
Betydning. Paa Island vedblev den endnu uforandret, og Islcrndin-
’) Mp!, «orv. 11. 265. 285, fra 1344 og 1347.
2) Se ovf. II!. S. 576. Det lod sig ogsaa godt gjore for Sysselmanden at siifte
Ret imellem de Ringere, saa lcrnge dette ikte betragtedes som noget egentligt
Dommer-Embede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0629.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free