- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
624

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

624 Magnus Haakonsftn.
likler msdte ingen Modstand, men vel, som man kunde vente, Befalin
gen, at Kirkegodset endelig stulde stilles under Biskoppens Naadighed.
Vi have tidligere seet’), hvorledes den hellige Biskop Thorlak havde
bragt denne Sag med megen Ivrighed paa Vane, men uden at kunne
udrette hvad han vilde, saa at alt var blevet ved det gamle indtil nu,
da den modige Arne vovede at begynde Kampen paa ny. I sig selv
var det System, Arne vilde scrtte igjennem, aldeles rigtigt, saa meget
mere som den Maade, hvorpaa Hovdingerne staltede og valtede med Kir
kegodset, og de Kneb, hvorved mange derved saa sig i Stand til at
tramge sig ind i den fuldstcrndige Brugs- og Besiddelsesret as Gods,
hvortil de i enhver Henseende vare überettigede, var i hojeste Maade
forargelig. Dog maa man paa den anden Side indrsmme, at en fuld-
Dndig Gjennemfsrelse as Systemet vilde gribe forstyrrende ind i mange
Gjendomsforhold, ja endog lede til formelig Uretfcerdighed, nåar nemlig
de, som havde opfsrt en Kirke paa deres Mttegaard, og stjodet deres Gods til
den, i den Tanke og med det udtryttelige Forbehold at de fremdeles stulde nyde
Vrugsretten og Indtttgterne deraf, nu pludstligt ved et Magtsprog skulde miste
deres crldgamle Familie-Gjendom, og forlade de Steder, hvor deres Forfcedre,
Slcegt ester Slssgt, havde hast deres Sttde. Men Arne maa have
hendt Forholdene paa sin Fcedrene-H for godt, til at han isse fm det
forste Ojeblik, da han paatog sig at bringe denne Sag atter paa Bane,
stulde have forudseet, hvilken Modstand han vilde mode. Han maa der
for med velberaad Hu have aabnet Striden. Det lykkedes ham ogsaa,
sikkert mod manges Forventning, paa en Visitationsrejse, han foretog
endnu samme Host, som han var kommen hjem, og i Begyndelsen af
Vintren, at faa de mindre Kirker afstaaede. Men de mcrgtige Hovdinger,
der havde de stsrre Kirker inde, vare itte paa nogrn Viis at bevcege til
at give Slip paa dem. Heller itte vilde man foje sig ester Forbudet
mod Aager.
De fornemste as de stsrre Godser, hvorom der nu blev Spsrgs
maal, var Odde, Snmund frodes og hans Mttmamds bersmte Scede,
og Hitardal, som Thorleif Beiskalde i sin Tid havde stjenket til Kirken/
for at et Kloster der stulde oprettes, hvilket Kloster ogsaa virkelig stal
vcere kommet i Stand, men have fristet en kort Tilvcrrelse, hvorfor
Gaarden, som for, havdev<rreti Lcrgmands Vcrrge Odde havde vist
l) Se ovf. 111. S. 253, 254.
’) Om Thorleif Beisfalde er der ovenfor talt, se iscer 111. S. 791. Ivfr. herom
Finn lonsssns isl, Kirkehistorie, IV. S. 24, 25. Man siulde formode, at
den frvgtelige Ildebrand paa Hitardal, 1148, hvorl Visiop Magnus omkom,
har vcrret en af Aarsagerne, hvorfor Thorleif befluttede at overgive sin Gaard
til helligt Vrug.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0638.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free