Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
634 Magnus Haakonsftn.
ikte vcere Lovens, men maa, om det virkrlig har vcrret brugt, vcrre
Bogens Navn, sandsynligviis efter den Indbinding, som den da
havde. Den har og, som det ovenfor er ncrvnt,. vcrret kaldet Haakon
årbok, men dette Navn passer daarligs, da den jo sjensynligt er bleven
udarbejdet under Kong Magnus ’).
59. Sagen om Patronatsreltcn paa Island afgjort ved Erkcbistoppens Dom.
Biffop Arnes store Magt og Stridighedcr med de verdslige Hsvdingcr.
Tet Medhold, som den kongelige Statholder, Ravn Oddsson, gav
dem, der modsatte sig Biskop Arnes Bestrcrbelser for at faa Kirkegodset
unddraget de verdslige Hovdingers Patronat, synes ogsaa at have givet
andre Mod til at efterfolge deres Gxempel, ja man kan ncrsten sige, at
alle de storre Hovdinger rejste sig som een Mand imod ham, og henstsde
deres Sag under Kongens og Grkebistoppens Dom. Da denne Dag
saaledes var as yderste Vigtighed, befluttede Arne at modtage Kongens
venlige Indbydelse for selv at vcrre tilstede og fsre den. Han indstibede
sig derfor allerede om Sommeren 1272, og drog over til Norge, hvor
Kong Magnus modtog ham med storste Venlighed. Samtidigt droge
ogsaa stere af de verdslige Herrer over, nemlig fsrst og fremst Sighvat
Halfdansssn as Odde, forsynet med Fuldmagt af sine Brodre til at
svare paa deres saavel som paa sine egne Vegne; desforuden ogsaa Syssel
mcrndene Ravn Oddsftn og Thorvard Thorarinsssn, Sighvats Svoger;
Ketil Loftsson, der fordrede Hitardal, Ginar Thorvaldsssn, der ikke
vilde overlade Vestfjordens Kirke til Bistoppen, og stere. Alle disse
Herrer tilbragte saaledes Vintren i Norge, saavel som Biskop Arne, der
benyttrde sig as Lejligheden til at lade sig nsje underrette af Grkebistop
pen om, hvilke Vestemmelser denne agtede at optage i sin nye Christenret,
for at han kunde indrette den islandske Christenret derefter. Grkebiffop
pen havde allerede striftligt befalet ham at gaa aldeles frem paa samme
Viis paa Island, som han selv gik frem i Norge. Sandsynligviis
havde vel Grkebistoppen, som vi ovenfor have viist, Udkastet til sin Chri
stenret fcerdig, faa at Arbejdet blev Arne saa meget lettere. I Betragt
ning af at dette vigtige Anliggende, nemlig Udarbejdelsen og Indfsrelsen
af en ny Christenret, saavel som de nys rejste Stridsspsrgsmaal, selv
om de afgjordes til Arnes Fordeel, i lang Tid vilde komme til at op
tage hele hans Virksomhed, fritog Grkebistoppen ham, som det ovenfor
’) For Navnene larnsida og Haakonarbok har man ingen samtidig Autoritet.
De synes lun gjennem Traditionen at vcrre komne til i senere Tider. Se el-
lers ovenfor, S. 484.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
