- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
638

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

638 Magnus Haakonsftn.
gelsen er stret districtsviis, kan den igjen vansteligt have sundet Sted paa
een og samme Dag over hele Oen. Denne Sag er saaledes meget dun
kel. Det er tillige, som ovenfor antydet, et stort Sporgsmaal, hvor
vidt den nu vedtagne „norste Arvebaalk" var den, som stod i den Lov
bog, der sendtes ud i 1271. Thi en ny Arvelov var nu, som vi have
seet, vedtagen i Norge, lige under Biskop Arnes og de andre islandske
Hsvdingers Ojne, og det er dog ikke sandsynligt, at disse da skulde have
ladet den forceldede Arvelov antage, for strår ester at ombytte den med
en ny. Snarere maa man formode, at de have hast en Afstrift af den
nye Arvelov mrd sig, og forelagt deres Landsmcend den til Antagelse ’).
Den Sejr, Biskop Arne havde vundet ved Tommen om Kirke
godset, gav ham nu en afgjort Overvegt, der ogsaa forhsjedes ved hans
store Popularitet blandt de lavere Klasser. Det maatte heller ikke vcekke
liden Forestilling om hans Magt, at man saa den hojbyrdige, mcegtige
Sighvat Halfdansson nodsaget til at flytte fra den Gaard, hans For
fcedre i saa mange Generalloner havde besiddet, og opslaa sin Bolig paa et
andet Sted. Sighvat selv blev alligevel snart en as Biskoppens ivrigste Ven
ner. Uden Skaansel tvang Arne de Geistlige, der endnu levede i Egte
stab, til at stille sig ved deres Koner; saaledes maatte Ogil Salmunds
son paa Neykjaholt, der havde Subdiacon-Viclse, frasige sig sin Hustru,
med hvem han havde vceret gift i mange Aar, og haft fem Born.
Denne Strenghed var ej alene simpelt hen en Hcrvden af Coelibatsbudct,
men stod ogsaa i den ncrrmeste Sammenhceng med Vindicationen af Kir
kegodset; thi det havde, som vi vide, oprindeligt vceret de Hovdingers
Mening, der opfsrte Kirker og stjenkede deres Ejendomme dertil, at de
selv og deres Efterkommere tillige skulde beklcrde de dertil hsrende gejst
lige Gmbeder, uden dog i mindste Maade derfor at opgive deres verds
lige Stilling, eller ophceve deres Familieliv. At det lykkedes Biskop
Arne at scette sin Vilje igjennem, endog nåar den syntes at stride mod
Villighed, viser hvor stor hans Anseelse maa have vceret. Han var
heller ikke den, som lod en saadcm Overvegt og Indflydelse übenyttet.
I Lovet af Vintren 1273—1274 udarbejdede han sin nye Christenret
ester de Principer, hvorom han og Erkebiskop lon vare blevne enige,
eller maastee rettere ester det ham af Erkebistoppen meddeelte Udkast, og
fik allerede paa Althinget 1275 den storste Deel deraf lovlagen, kun med
Undtagelse af nogle faa Capitler, og midlertidigt, indtil det erfaredes,
hvor vidt Kongen og Grkebistoppen vilde forordne nogen anden Christen
’) Arne Biskops Saga Cap. ti. Annalerne sige vistnok, at det var Arvebaalken
i den Lovbog, Kong Magnus havde sendt til Island, som blev vedtagen, men
Magnus kunde jo allerede have sendt en Afssrift af den nye norske Landslov.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0652.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free