Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
649
1265—1273. Forhandlinger om den norfi-svensie Grcrndse.
det synes den crldste og mest anseede as dem, Lodin i Alrarkelda,
siges der forovrigt, at han kunde erindre, at da han forste Gang opgik
dette Grcrndsestjrl (ventelig kun for lemtelands og Herjedalrns Vedkom
mende), kunde endnu itte en eneste Mand i Straum Mer n<ißt6l-, hvilket
viser, at Christendommen enten maa vcrre kommen meget sildigt til disse
afsides Ggne, eller ogsaa at Indbyggerne der maa have vcrret meget for
somte. Hvilket as begge Dele der antages, forklares let as den Om
stcrndighed, at lemteland lige siden Christendommrns Indforelse i Biskop
Steinfinns Dage’) Horte under det langt bortliggende Upsalas Dioces,
ikke under Nidaros, hvorfra der havde vcrret saa meget lettere at sende Prester
og Lcrrere. Det andet Thingsvidne siges at vcere aflagt as en vis Thord i
Trosavik mrd 12 gamle Mcrnd, der tillige meddeelte det gamle Sagn om Her
jedalens Vebyggelse ved Hrrjulf Hornbrjot, ja opregnede endog Herjulfs
Wttmcend lige til den Tid da Vidnesbyrdet optoges. Det begynder og
saa fra lemtelands Sammenstod med „Finmarken", men ncrvner som
sverste Grcrndsepunkt her Veimo-Sjo (Vaimo lavre nogle Mile norden for
ladnem-Noset), hvorved lemterne siges at erholde en Strcrkning as
19 Raster nord for Straum i hvad man da kaldte Finmarken, nem
lig de nuvcrrende svenske Lapmarker, til at veide Dyr og Ikorne;
og endelig heed det om det nys angivne Landstjel mellem lemteland
og Helfingeland, at det saaledes havde ligget lige siden Skule Jarl
dode, om hvilken Skule Jarl vi allerede tidligere have antydet at han
scmdsynligviis er Skule, Tostig Jarls Son, der i sine gamle Dage
under Kong Gystein, da lemteland underkastede sig Norge, har baaret
larletitel, og hast et Slags Befaling derover, uden at det i de for
dette Tidsrum saa ufuldstcrndige Sagaer er angivet^).
Grcrndsen var saaledes paa det ncrrmeste underssgt for hele Streknin
gen fra Randaberg eller Vaimo-So i Finn- eller Lapmarken, hvor der i den
Tid ingen egentlig Grcrndse gaves, til Herjedalens sydvestligste Punkt, samt
fra Grinnefors sydefter lige til Gota-Elven. Det stod nu kun tilbage at
bestemme Grcrndsen mellem Herjedalen og Grinnefors, hvilket og var
saa meget mere nodvendigt, som det erfares at Gsterne, det vil da her
anden fra Veimosjs, (Vaimo lavre ved Roset No. 207) Hulsjs, Kjedsse, Rande
sje, Hettingssje, Hillesjs, Negasjo, Kjcrrsjs eller Kjolsje, Thelle-Aasen, Vilar
tjern og Vlaafinnstjern (om hvilke et gammeltSagn meddeles), Tunderaasen
ved Fors, Thelle-Aasen (Talleraasen), o, s. v.: de her sidst angivne Grcend
sepunkter antyde Grcrndsen paa him „Kjel", nemlig mellem lemteland og
Aangermannland, som i den forud udgaaendeAngivelselun omtales under eet,
’) Se ovenfor 11. S. 603, 604.
’) Se ovenfor 11. S. 603.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
