Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
651
1273. Uenighed mellem de svensie Fyrster.
Valdemar kom ikke, og tilbragte derimod Tiden, heder det, med at for
nye sig, rimeligviis med lagt, oppe i Sverige, hvorpaa Magnus
vendte tilbage til Tunsberg, for at tilbringe Vintren der. Sandsynlig
viis skulde Grcendse-Anliggendet have vcrret videre behandlet paa dette
Mode. Men nu fik Valdemar andet at tcrnke paa. I denne Tid,
heder det, begyndte Kong Valdemars Vennescrlhed meget at aftage i
Sverige, i Sammenligning med hvad den havde vcrret i hans Faders
Tid. Byrge Jarl var nemlig dsd i Aaret 1266, og det er aabenbart
at Valdemar manglede Kraft og Indsigt til at raade sig selv. Han
havde tre Bwdre, Magnus, der havde faaet Hertugstitel, Junker Erik,
og Benedict, kaldet Klerk, der havde faaet en gejstlig Opdragelse og
ventede at blive Erkebiskop; af disse stod den ærgjerrige Hertug Magnus
langt over Valdemar i Klogstab og Tygtighed, og psnsede i Bevidsthe
den herom sikkert allerede nu paa at stode sin Broder fra Tronen, om
han end ikke for det fsrste lod sig merke med andet, end at han fandt sine
Forleninger for smaa. Dog holdt han sig endnu for det forste tilbage,
medens derimod Junker Erik ligefrem ytrede sin Misfornojelse med at han
ej havde faaet saa store Forleninger som han ansaa sig tjent med eller be
rettiget til; han kaldte sig derfor i sin Harme selv „Erik Allsenkte"
(aldeles intrt) ’), opholdt sig endog en Stund ved det danske Hof,
maassee lige siden Faderens Tod, og kom forst tilbage mod Slutningen
af 1272. af Folkunge-Wtten, Kongens Slcrgtninger,
blandede sig ligeledes, som det synes, i Tvisten. Deres Hoved synes paa
denne Tid at have vcrret Hr. lon Philipsson af Numby, en Sen af Philip
Laurrntsson, og derved brstcrgtet saavel mrd det norste Kongehuus, som
paa modrene Side med den mcegtige Wsbern-Snare-Wtt i Danmark.
lon Philipsssn maa paa en eller anden Maade have gjort sig mistcrnkt
af Valdemar, eller forncrrmet ham, thi der berettes, at han lod ham
fcrngfle engang medens han var i Kirke, og holde i Forvaring. Maa
stee har han staaet i ncrrmrre Forbindelse med Junker Grik, hvilken
Kong Valdemar havde sterkt mistcrnkt for oprsrsse Planer, og derfor nu
holdt under et Slags Opsigt. En anden fornem svensk Herre, Bo Ga
len, var ogsaa faldt i Unande hos Valdemar og erklcrret fredlss, saa at
han maatte flygte til Norge, hvor Kong Magnus tillod ham at opholde
sig ved Hoffet; han har formodrntlig ogsaa vcrret indviklet med i Jun
ker Eriks og lon Philipssons virkelige eller foregivne Stemplinger.
Alt dette maa have vakt saa mrgen Misnsje og Uro, at Kong Valde
mar fandt det raadeligst at tye til sin Svogers, den redelige og almeen
agtede Kong Magnus’s Bistand, og han lod ham derfor om Vintren
!) Ester Rimkrsniken ssulde Dronning Sophia have glvet ham dette Vgenavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
