Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
659
1276. Forligsmpde ved Elven.
Magnus’s Mcrgling kom det nu saa vidt, at begge de usamdrcegtige
Brsdre erklcerede sig villige til at indgaa Forlig, saaledes at Kong Mag
nus tilligemed 16 Voldgiftsmcrnd, af hvilke enhver afParterne opnoevnte
Halvdelen, stulde ransage og prove deres Mellemvcerende paa det om
hyggeligste, og derefter fcelde Dom imrllem dem, hvilken Dom de da
uvcegerligen stulde underkaste sig. Kong Valdemar ncevnte nu Erkebiskop
lon, Biskop Astatin, Biskop Johannes af Bsrglum, Prioren Henrik,
Hr. lon Litle, Erling Alfsssn, Alf Grlingsssn, og Stallaren Olaf af
Stein: altsaa lutter norske og danske Herrer, fire gejstlige og fire verds
lige. Hertug Magnus ncrvnte Erkebiskop Folke, Biskop Henrik afLin
ksping, Biskop Erik af Skara, Biskop Anund af Strengenes, samt de
verdslige Herrer lon Philipsssn, Wsgst Lagmand, Ulf Karlsssn og
Karl Marstalk Disse ferten Herrer traadte nu sammen i Dom under
Kong Magnus’s Forscrde. Kong Valdemar forlangte at faa sit Nige
og modtages med den ham tilkommende Wre, som den, der uretferdigt
var stsdt fra Thronen, uden at de mod ham fremsatte Beskyldninger til
borligt vare ransagede: nåar han havde faaet sit Rige tilbage, var han
beredt at tilsvare hvad der kunde overbevises ham, og yde Enhver sin
Ret. Herpaa vilde imidlertid de af hans Broder opnawnte Mcend ikke
gaa ind, og meente at han kunde nsje sig med Helsingeland, Vermeland
med Dalsland, Borgen Stikleborg og en aarlig Indtcegt af 360 Mark
Sslv. Kong Magnus derimod stod ivrigt paa sin Svogers Bedste og
meente, at han aldeles ikke kunde indlade sig paa noget andet Forslag,
end at det hele Nige med alle dets Indtoegter blev ham tilbagegivet, saa
utilbsrligt som man tidligere med Vaabenmagt og Manddrab havde for
jaget ham, uden engang at bevist de Beskyldninger, man lagde ham til
Last, „isa?r da det ej engang tilkom dem, der nu underststtede
») Her er der ligeledes Forvirring i Annalernes Tert. Gfterat de fire svensie
Vistopper ere opregnede, ncevnes de verdslige Dommere saaledes: Nen» 56n
rl,illppu3Bc>n, Ulk llll!88nn, Lg!dv»r BUN Ulsz s»sn, Il»r
Men nylig i Forvejen er det udtrykkeligt sagt, at der paa hver
Side siulde opncrvnes 8 Dommere, ligesom vi have seet at 4 af disse siulde
vcere gejstlige, 4 verdslige; hvis nu den nysanferte Lcesemaade var rigtig,
vilde der paa Hertugens Side vcere 9 Dommere, hvoraf de fem verdslige.
Dette kan nmuligt forholde sig saaledes, og derfor maa et af de fem Navne
vcere urigtigt indkommet. Dette urigtige Navn sees tydeligt at vcere ved
var"; thi for det ftrste brugtes ikle Navnet Vedvar i Sverige, for det andet
havde ikke Jarlen Ulf Fase nogen Sgn af dette Navn. Det er klart, at der
oprindelig har staaet Ulk (ikke lilz!S8l)n), lilks f««», og
at Afssriveren har lcest forkortet, som Vi hav? ovenfor (S.
94) seet, at Jarlen Ulf Fase netop havde en Broder ved Navn Karl Karls
son, og nåar denne havde en Sen, er det hsjst sandsynligt, at han kunde
hede Ulf ester Farbroderen.
42*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
