Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
667
1278, 1279. Friheder for de tydsie Kjsbmcend.
efter hans Tilbagekomst fm Ledingstoget. Det er ikte usandsynligt, at
disse Gesandter, for at give deres Andragende mere Vegt, have gjort
Ophcevelser over hvad der Aaret forud var forefaldet ved Skansr og
derpaa grundet visse Fordringer, eller maastee endog ladet Trusler falde
om, at Stcrderne vilde tåge Danmarks Parti i den Krig, der nu maastee
var i Vegreb med at bryde ud.
Hvorledes nu end disse Underhandlanger fortes, og hvad Midler
Gesandterne nu end have anvendt for at stemme Kongen til Eftergiven
hed, saa blev Resultatet dette, at han den 18de Juli’), i Tunsberg, gav
de ostersoiste Stceder det fsrste virkelige Friheds-Vrev, som de nogensinde
erholdt i Norge, og som allerede neppe to Aar efter Bylovens Gmanation
gjorde ikte übetydelige Undtagelser fra dens Bud. Efter Gesandternes
indstcendige Bon, heder det i Brevet Kongen kaloer dem endog sine
scrrdeles Venner saavel som efter ivrig Anmodning fm mange andre
tydste Sostcrders Borgere og Raad, fandt Kongen for godt, at tilstaa
de tydste Kjsbmcend, der med deres Varer bessgte Norge, visse Friheder
til Guds Wre og deres Nytt,’. At Kong Magnus og hans „vise
Mcend", med hvilte det udlrytteligt siges at han madfsrte sig, vare saa
beredvillige til at gaa ind paa Tydsternes Fordringer, viser noksom, at
disse maa have haft de mcegtigste og mest formaaende Mcend paa sin
Side, stjsnt man jo rigtignok maa antage, at de davcerende Forhold,
idet en Krig med Danmark var i Ferd med at udbryde, maatte
gjore det betcrnkeligere end ellers for Norge, at lcegge sig ud med de
tydste Stceder. Da dette Friheds - Brev, som sagt, er det forste,
som efter den nye Bylovs Vedtagelse blev tilstaaet de tydste Kjobmcend,
og saaledes danner Grundlaget for disses senere, hojst scrregne, Nets
tilstand i Norge, er det her nsdvendigt, ncermere at gjennemgaa dets
enkelte Punkter.
1) Forst og fremst indrsmmede Kongen „af scer Naade og med
sine vise Mcends Raad". at de tydste Kiobmcrnd, der ej lejede Herberge
for et heelt eller et halvt Aar (altsaa de, som tun opholdt sig i Byerne
om Sommeren) stulle flippe for at tvinges til at gjore de fsr omtalte
Nattevagter. Hemf folger altsaa, at de, der opholdt sig lcengere i Lan
det, endnu ikke kom til at nyde godt af denne Fritagelse.
2) Meenedere og andre berygtede Personer skulde i Rettergang ej
anvendes som Vidner mod de tydste Kjobmcend. Her sigtes formodent
lig snarere til Mededsmcend end til egentlige Vidner, der endnu ikke havde
stort at betyde i den norste Rettergang.
’) Saaledes udtrykkeligt t Brevet, (XV. Kgl. i Luv. Urk.-Vuch No.
398 er Dagen urigttgt angivet til den 16de. Brevet findes ogsaa, «nedrigtig
Datum, i Thorkelins Dipl. 11. S. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
