Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
669
1278, 1279. Frihedsbrev for de tydsie Kjebmwnd.
inden Skibreden, hvilke vare forpligtede til at hjelpe ved Bjergningen
imod en Godtgjorelse af sex Orer norst for hver Lest, samt en as uvil
lige Mcrnd ansat Betaling for Skiv og Redstab; undfloge de sig for
at komme, skulde de vcrre underkastede lovlig Straf.
9) For at dette kunde overholdes, og Fred og Venstab bevares,
forbod Kongen alle sine Sysselmcrnd og Ombudsmcrnd at gjore Brud
paa nogen som helst afde her tilstaaede Friheder, saa snart de vilde und
gaa hans Vrede; og „for at de, som Kongen omfattede med serdeles
Kjerlighed, kunde modes af Undersaatterne med saa meget sterre Venlig
hed", bsd han alle Rigets Dommere, og paalagde dem indstamdigt, „at
de ved en vis Forkjcrrlighed behandlede de liibeckste Borgere og deres
Gods, der kom til Norge, idet de, nåar de klagede, uforwvet staffede
dem Net, straffede dem, der ssgte at undertrykke dem, strengt, og viste
dem al mulig Gunst og Velvilje, hvor saadant med Retferdighed og
Wrlighed kunde stee".
Det sees let, at disse Fritagelser endnu itte vare saa overvettes
store, og at navnlig endnu ikke de tydste Vintersiddere havde erholdt no
gen sceregen Begunstigelse, hvilket var det egentlige Maal, til hvilket
Tydsterne strebede, og som de da omsider ester megen Modstand fra norst
Side, endelig langt om lenge opnaaede, saaledes som det i detFslgende
stal vises. En Paategning, der findes paa det af Kongen udstedte Ori
ginaldokument’), der endnu opbevares i Lubeck, antyder, at Kjsbmen
dene itte vare synderligt fornsjede ved dette Frihedsbrev. Om denne Paateg
ning er samtidig, eller kun lidet yngre end Udstedelsen, vides itte; men man
kan neppe tvivlc paa, at den ganske rigtigt udtrytter den Stemning, der
raadede ved Modtagelsen af Brevet. Men Norge var endnu for meg
tigt til at de kunde tiltvinge sig alt, hvad de vilde, og de maatte for
Ojeblittet noje sig med det Mindre, i Haab om, med Tiden, nåar Om
stcendighederne vare gunstigere, at faa det Mere. Begyndelsen til en Und
tagelses-Lovgivning for deres Vedkommende var dog nu allerede gjort. Det
fslgende Aar (7de August) gav Kong Magnus et ligelydende Frihedsbrev
fon de bremiste Kjsbmend: Heras stes, at i det mindste disse dog toge
til Fatte dermed 2).
62. Kong Magnus’s Forhold til andre Magter. Uroligheder paa den
russiske Grcendse,
Med de svrige Nabomagter i Guropa stod Kong Magnus, saa vidt
i) Documentet, med Kongens store Segl, findes paa Tresen i Lubeck. SigiNet
er aftegnet i Thorkelins Oipl? 11. Pl. I.
2) Cassels Nachr. S. 10—12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
