- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
671

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

671
1269. Tractat mellem England og Norge.
sidigt havde tilfsjet hinanden, og den Uenighed, som havde herstet mellem
dem. Kong Magnus’s befuldmcegtigede Gesandter vare Astatin, den-
Gang endnu Cantsler, og saaledes nu atter anvendt i Gesandtstab, saavel
som Peter, Archidiaconus as Hjaltland. Ved denne Tractat indgik begge
Konger, „saavel formedelst Fredens Gode, som as gjensidig Hengivenheo
for hinanden, en bestandig Fred, ligesaa god som den, der havde sundet
Sted mellem deres Forfcedre, og forpligtede sig til, at Indbyggere eller
Kjvbmcrnd fra det ene Rige skulde med deres Gods nyde venlig Opta
gelse i det andet, uden at forulejliges med Hensyn til hine Klager; Kjob
mcendene fra det ene Rige skulde i Fred og Ro kunne scrlge deres Va
rer i det andet, og ingen, der kjsbte as dem, skulde kunne tåge Varerne,
fsrend Betalingen var erlagt; Skibbrudne fra det ene Rige skulde i Fred
og Ro kunne redde og udbedre deres Skibe, og vedkommende Befalings
mand stulde beskytte dem mod Overlast. De, som krcrnkede denne Fred
og venlige Forbindelse, skulde as Vefalingsmanden eller en dertil af Kon
gen scerstilt udncevnt Dommer straffes saaledes, at det kunde blive ham
og Andre til Advarsel. Hvis den ene Konges Fiende flygtede til den
andens Rige, stulde han ej modtages, uden for en kort Tid, og hvis
han ikte inden et Aar kom i Naade igjen, skulde han bortvises af Niget.
Af Brevet udstedtes to ligelydende Gremplarer, hvoraf det ene, beseglet
med Norges Konges og Gesandternes Segl, stulde bero hos den engelske
Konge, det andet, forseglet med dennes Segl, hos Kong Magnus ’).
Siden den Tid hsrer man intet andet end at Forstaaelsen mellem begge
Hoffer var den ypperste; og den vedvarede ligeledes efter Kong Henriks
Dsd mellem hans Ssn Kong Edward den Iste og Kong Magnus. Vi
erfare af Breve, der endnu ere til, at de oftere verlede Vennegaver.
Saaledes erfarer man as et Taksigelsesbrev fra Kong Magnus til Kong
Edward, dateret Bergen den 10de Mai 1276, at denne med en vis Ro
ger Brun, Borger i Mrmouth, havde sendt ham flere vcrrdifulde Gåver,
der lykkeligt og vel vare ankomne til Norge, hvorfor Kong Magnus an
befaler Roger Brun, som den der godt havde bessrget det ham over
dragne Grende, til Kong Edwards Velvilje Fem Dage efter strev
Magnus endnu et Brev fra Bergen til Kong Edward, med en af sine
Riddere, der i det paa Latin assattede Brev kaldes Vvo, og sendte her
ved som Gave, til Beviis paa fit Venstab, tre hvide og aatte graa Falke,
et Sslvbeger, tyve Timber Hermelinstind, og Hovedet med Toenderne af en
Hvalros, hvilket Dyrs Bestaffenhed Overbringeren nocrmere stulde forklare.
Man har endnu et Brev fra Kong Magnus til Kong Edward, dateret
’) Rymer, Brev af Datum som ovenanftrt. Thorkelms S. 44.
2) Suhm, H. af Danm. X. S. 1008.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0685.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free