Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
674 Magnus Haakonsftn.
Kongsgaarden, eftersom, hvad der allende ovenfor er bersrt, en ny prceg
tig Apostelkirke strax rfter Modtagelsen af den hellige Torn blev grund
lagt i Kongens Urtehave. Denne ble» dog ikte fcrrdig, forend lcrnge efter
Magnus’s Dod i 1302, og da ftrst blev den celdre nedreven ’). Des
foruden indrettede Kongen et Capell i Kongsgaarden seld, i Castelletved
Soen
vcere afbrcrndt 1266; forholder dette sig saaledes, maa Kong Magnus
have ladet den istandsirtte, og muligt er det, at det er Arbejdet hermed,
som forst har givet Anledning til, at hine storre og mere omfattende Anlcrg
foretoges. I Tunsberg forogede Kong Magnus de Vefcrstninger, hans
Fader allerede havde opfort, med et nytCastell afTegl, hvoraf der endnu
findes nogle faa Levninger Muligt, at dette Anlcrg stod i Forbin
delse med andre Udbedringrr efter en Ildebrand, der fandt Sted i Tunsberg
1275, og hvilken rimeligviis, ligesom alle de andre i Annalerne optegnede
Ildebrande fra den Tid, var af betydelig Udstrcrkning, jaa at nersten hele
Byen lagdes i Aste Gllers er det ogsaa sandsynligt, at denne Befcrstning
kan have vceret opfsrt til en yderligere Betryggelse mod forventende An
greb fra Sverige eller Danmark; den blev nemlig just fuldfort om Som
meren 1276.
Af de Munkeordener, som paa den Tid fandtes i Norge, omfattede
Kong Magnus iscrr med Forkjcerlighed Franciscaner-Ordenen. Dette
viste sig tydeligt nok af hans Testamente, hvorom der allerede ovenfor
er talt, thi han betingede sig heri udtrykkeligt at begraves ved Minori
terklosteret i Bergen, og foruden at han stjenkede det tolv Merker Ster
ling, ligesom andre Klostre, gav han det scerstilt syv hundrede Merker
Sslv af de almindelige gcrngse Penge, til dets Opbyggelse: den swrste
Gave, nogen norsk Konge vides at have givet til gejstlige Stiftelser
For Resten seer man Heras, at Klosteret ikke var ferdigbygget, da Te
stamentet blev fort i Pennen. Der fortcrlles, at Kongens Forkjcerlig
hed for dette Kloster gik saa vidt, at han endog ivrigt Horte theologiste
Foredrag i dets Lcrresale"). Ligeledes sinder man fslgende besyn
derlige Fortcelling. „Da Tronningen paa St. Franciscus’s Dag
fodde Kongen hans Ssn Magnusf var dette Riget mere til Skam
end til Glcede, da det nyftdde Barn ikke lignede et Menneske, men en
1) S. o. S. 566, 567.
2) Annalerne, ved 1273.
2) Isl. Annaler, ved 1276.
4) Isl. Annaler, ved 1275.
°) Dipl. Nui-v. !V. No. 3.
°) clirnnieon <l« I.BneievBt, f«I. 191 b.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
