- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
679

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»
679
4270-80. Viskops-Stlfter.
vedligeholdt Erkebistoppen i Nidaros endnu sin lurisdiction, skjemt disse
Oer i verdsligt Henseende vare losrevne fra Norge. Saaledes erfarer
man, at da Richard, som ovenfor er ncevnt, paa sin Tilbagerejse fra
Conciliet i Lyon var dsd i England, blev en vis Markus af Galloway
udvalgt til hans Gfterfolger, og indviet i Tunsberg, altsaa af Erkebistop
lon, 1275’). Imidlertid maa Manvceringerne have vccret misfornojede
med hans Valg, siden det heder, at han i Forstningen var i Landflyg
tighed, hvorfor Man i tre Aar var belagt med Interdict. Siden blev
han tilbagekaldt, og Indbyggerne forbandt sig, for at faa Interdictet
havet, til at betale een Pening af hvert Huus, fra hvis Arnested der
gik Rsg, hvilken Afgift siden vedblev. Markus siges at have bestyret
sin Kirke YPPerligt, og beklcrdte sit Gmbede i 24 Aar Han deeltog,
som det nedenfor vil stes, i et Provincial-Concilium, der afholdtes i
Bergen om Sommerenl2Bo; men hvor vidt han da endnu opholdt sig i
Norge som landflygtig, eller han havde begivet sig anden Gang fra Sy
derserne til Norge, vides ikke.’ det fsrste er imidlertid det sandsynligste.
For ovrigt fik Grkebistoppens Myndighed over Gejstligheden paa de Oer
i Vesterhavet, der Horte til hans Provinds, fslgelig ogsaa i Man og
Syderserne, paa denne Tid en Udvidelse. Erkebiskop lon tilmeldte nem
lig i Aaret 1278 ") den nys fsr (25de Novbr. 1277) udvalgte Pave,
Nikolaus den 3die (Johannes Gaetanus, Cardinal af St. Nikolaus),
at da „Oen Gronland" formedelst det barske Hav kun sjelden bessgtes af
Skibe, havde han nys benyttet sig deraf, at et Skib just skulde afgaa
derhen, til at afsende en forstandig Mand, som kunde opkrceve den ved
Conciliet i Lyon paabudne gejstlige Tiende, og under Forventning af
Pavens Godkjendelse overdraget ham at absolvere de Gejstlige, der ikke
havde betalt samme Tiende, fra den Gxcommunicationsstraf, de derved
havde paadragct sig, samt for ovrigt at dispensere dem fra Straffen for
hvilken som helst anden „Uregelmcrssighed", hvori de maatte have gjort sig
skyldige; hvorfor han nu anholdt om en saadan Godkjendelse. Denne tilstod
Paven ham, og gav ham desuden eengang for alle Myndighed til at meddele
skrift i Christiania 1850. Her handles netop om de ildsprudende Bjerge og
Jordskjelvene paa Island, hvorom Villjam iftlge (?Krun. 6e sial
have berettet.
i) De isl. Annaler, ved 1275.
’) Den mansie Visiopskrsnike ved Enden af Kongekroniken, S. 30.
2) At det maa have vcrret i dette Aar, deraf at Pavens Svar er daterer
Iste Januar 1279; Brevet fra Erkebistoppen maa saaledes virre indlpbet fer
Vintren 1278—79, medens det dog ilke kan vcere strevet fer Vintren 1277
1278, eftersom Pave Nikolaus indviedes i Decbr. 1277.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0693.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free